Kapitel 1 - Flygtningenævnet
Kapitel 1 - Flygtningenævnet
Kapitel 1 - Flygtningenævnet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Kapitel</strong> 8 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet<br />
hjemmet efter ægtefællens anholdelse. Flygtningenævnet fandt endvidere ikke,<br />
at der var grundlag for at antage, at myndighederne ville forfølge ansøgeren<br />
som følge af ægtefællens forhold. Nævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren<br />
havde nægtet at have kendskab til, hvem ægtefællen holdt møde med, og at<br />
hun herefter som anført ikke havde været medtaget eller lidt overlast. Flygtningenævnet<br />
fandt således ikke, at ansøgeren risikerede forfølgelse, jf. udlændingelovens<br />
§ 7, stk. 1, eller havde behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens<br />
§ 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til hjemlandet. BR14/99<br />
Der henvises endvidere til resumé gengivet i kapitel 4.3.4, BR14/23.<br />
8.11 Folkerepublikken Kina<br />
Nævnet stadfæstede i februar 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende<br />
en mandlig statsborger fra Kina, født i 1978. Indrejst i februar 2003. Ansøgt 3 tilladelser<br />
8 stadfæstelser<br />
om asyl i juni 2004. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren havde klaget<br />
til de kinesiske myndigheder over manglende erstatning i forbindelse med<br />
et byggeprojekt, der betød nedrivning af ansøgerens hus. Uanset om ansøgeren<br />
i forbindelse hermed i juli og august 2002 var tilbageholdt af de kinesiske myndigheder,<br />
begge gange i 15 dage, og udsat for hårdhændet behandling, fandt<br />
Flygtningenævnet ikke, at dette kunne begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens<br />
§ 7. Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren begge<br />
gange blev løsladt uden yderligere retsskridt, og at ansøgeren efterfølgende<br />
kunne opholde sig uden problemer i provinsen. Flygtningenævnet lagde endvidere<br />
vægt på, at ansøgeren i december 2002 fik udstedt pas og udrejste legalt<br />
fra hjemlandet, hvor han foreviste passet i forbindelse med udrejsekontrollen.<br />
Flygtningenævnet kunne derfor ikke lægge til grund, at ansøgeren på nuværende<br />
tidspunkt skulle være eftersøgt af de kinesiske myndigheder. Flygtningenævnet<br />
fandt ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at han ved en<br />
tilbagevenden risikerede forfølgelse fra ”lånehajer”, som skulle have lånt<br />
150.000 Yuan til ansøgerens fader i forbindelse med ansøgerens udrejse. Flygtningenævnet<br />
lagde herved vægt på, at ansøgerens forklaring herom havde været<br />
divergerende og ikke nærmere underbygget. Uanset om ansøgerens<br />
forklaring herom lagdes til grund, fandt Flygtningenævnet ikke, at forholdet<br />
var omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet lagde ved sagens afgørelse<br />
vægt på, at ansøgeren først søgte om asyl efter cirka halvandet års ophold<br />
i Danmark i forbindelse med, at han blev anholdt af politiet.<br />
Flygtningenævnet fandt derfor ikke, at ansøgeren opfyldte betingelserne for<br />
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. BR14/100<br />
Nævnet meddelte i april 2005 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger<br />
fra Kina, født i 1956. Indrejst i august 2001. I september 2004 indgav<br />
207
Change language