Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 7 · Betydningen af kriminelle forhold
opgave at spionere. Flygtningenævnet bemærkede, at samtalen med Udlændingestyrelsen
havde været detaljeret og var blevet oplæst for ansøgeren, der
havde underskrevet referatet. Flygtningenævnet kunne ikke fæste lid til ansøgerens
forklaring for nævnet om, at han var blevet misforstået på en række helt
centrale punkter i sin forklaring, og bemærkede, at gensamtalen havde haft til
formål at uddybe karakteren af hans aktiviteter for CNDD/FDD og FNL. Flygtningenævnet
lagde herefter ansøgerens forklaring til Udlændingestyrelsen til
grund for sagens afgørelse. Ansøgeren havde gjort gældende, at han var blevet
tvangsrekrutteret af CNDD/FDD til at udføre de omhandlede aktiviteter, og at
han havde søgt ind i FNL, hvor han fortsatte sine aktiviteter for at opnå beskyttelse
mod CNDD/FDD. Uanset om det måtte antages, at ansøgeren var blevet
tvangsrekrutteret af CNDD/FDD, fandt nævnet ved bedømmelsen af ansøgerens
situation ikke at kunne se bort fra, at han under sine talrige ture rundt i landet
for organisationen havde haft rig mulighed for at forlade organisationen.
Flygtningenævnet fandt endvidere, at ansøgerens indtræden i FNL måtte anses
som frivillig. Flygtningenævnet fandt, at de af ansøgeren begåede handlinger
havde været af en sådan karakter, at han ikke kunne påberåbe sig den beskyttelse,
som følger af udlændingelovens § 7, stk. 1, idet han efter karakteren af
sine handlinger måtte anses for omfattet af flygtningekonventionens artikel 1 F
(b). Flygtningenævnet lagde vægt på, at der var et åbenbart misforhold mellem
de begåede handlinger og organisationernes angivelige politiske mål. Nævnet
fandt, at ansøgeren skulle udrejse straks. Såfremt ansøgeren ikke udrejste frivilligt,
kunne han under henvisning til, at han ved en tilbagevenden til Burundi
risikerede forfølgelse som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, ikke udsendes
tvangsmæssigt til Burundi eller til et land, hvor han ikke er beskyttet mod
videresendelse til Burundi, jf. udlændingelovens § 31, stk. 1 og § 31, stk. 2, 1 pkt.
BR14/66
Nævnet stadfæstede i december 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende
en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2003. Flygtningenævnet udtalte,
at Udlændingestyrelsen, blandt andet under henvisning til ansøgerens medlemskab
af og aktiviteter for Jund Al-islam og Al-Ansar Al-islam, der efterfølgende
udviklede sig til Ansar Al-Sunna, havde fundet ikke at kunne afvise, at
ansøgeren isoleret set var omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, hvilket
Flygtningenævnet tiltrådte. Det fremgik af baggrundsoplysningerne, at bevægelsen
i den periode, hvor ansøgeren havde været aktivt medlem, var involveret
i grove menneskerettighedskrænkelser, herunder tortur og henrettelse af tilfangetagne
personer. Nævnet henviste blandt andet til Human Rights Watch
World Report af 2002 og Notat fra Udlændingestyrelsen af 23. juni 2005, ”Ekstremistiske
islamiske bevægelser i det nordlige Irak”. Flygtningenævnet lagde
til grund, at ansøgeren, der siden 1997 havde sympatiseret med Bezutnaway
166