Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 8 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet
sagen på indhentelse af oplysninger om, hvad der eventuelt måtte være hændt
døtrene i løbet af det døgn, hvor de var kidnappet. BR14/137
8.27.1.2 Militære forhold
Nævnet stadfæstede i december 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende
et ægtepar fra Kosovo-provinsen i Serbien og Montenegro, født 1975 i
(M) og 1975 (K), samt to børn. Indrejst i juli 2005. Flygtningenævnet udtalte, at
den mandlige ansøger som sit asylmotiv har anført frygt, dels for de serbiske
myndigheder, dels for folk fra Arkans tidligere organisation. For så vidt angår
de serbiske myndigheder havde ansøgeren forklaret, at han ved en tilbagevenden
til hjemlandet ville blive indkaldt til aftjening af værnepligt, hvilket han
ikke ønskede. Flygtningenævnet fandt ikke, at den straf, som ansøgeren i givet
fald risikerede at blive idømt ved en undladelse af at efterkomme en indkaldelse
til aftjening af værnepligt, efter de foreliggende baggrundsoplysninger er af
en sådan karakter, at den kunne begrunde beskyttelsesstatus i Danmark. For så
vidt angår ansøgerens frygt for folk fra Arkans tidligere organisation, fandt
Flygtningenævnet ikke – selvom det lagdes til grund, at ansøgeren har kendskab
til, at der skulle være begået krigsforbrydelser af Arkans enheder under
konflikten i Kosovo – at det kunne antages, at ansøgeren skulle være i risiko for
at blive udsat for overgreb fra den pågældende organisations side ved en tilbagevenden
til Serbien-Montenegro. Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at
de overfald, som ansøgeren havde forklaret om, at han havde været udsat for,
lå tilbage i 1999/2000, og at ansøgeren forud for sin udrejse til Tyskland i 2001
kunne opholde sig forskellige steder i Serbien og arbejde uden problemer.
Flygtningenævnet tillagde det endvidere en vis betydning, at ansøgeren frivilligt
rejste tilbage til sin hjemby i forbindelse med sin faders begravelse i 2005.
Selvom det måtte kunne lægges til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden
til Serbien-Montenegro skulle være i risiko for at blive udsat for yderligere
overgreb fra Arkans folk, fandt Flygtningenævnet det ikke sandsynliggjort, at
disse overgreb i givet fald skulle være myndighedsunderstøttede, eller at myndighederne
ikke kunne eller ville yde ansøgeren beskyttelse herimod. Idet den
kvindelige ansøger ikke har påberåbt sig et særskilt asylmotiv, fandt Flygtningenævnet
på ovennævnte baggrund ikke, at ansøgerne opfyldte betingelserne
for at blive meddelt opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7.
BR14/138
8.27.2 Den øvrige del af Serbien og Montenegro
Nævnet stadfæstede i september 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende
en mandlig statsborger fra Serbien og Montenegro, født i 1960. Indrejst
første gang i juli 2003. I september 2003 frafaldt ansøgeren sin asylansøgning og
udrejste til hjemlandet. I maj 2005 indrejste ansøgeren på ny. Flygtningenævnet
lagde til grund, at ansøgeren er etnisk ungarer og katolik, og at ansøgerens
238