Kapitel 1 - Flygtningenævnet
Kapitel 1 - Flygtningenævnet
Kapitel 1 - Flygtningenævnet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Kapitel</strong> 6 · Udvalgte asylretlige problemstillinger<br />
i forlængelse af aktiviteterne i hjemlandet, ved en tilbagevenden til Iran måtte<br />
anses for at være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk.<br />
1. Flygtningenævnet bemærkede, at det i den ovennævnte samlede vurdering<br />
var indgået, at ansøgerne i et omfattende sagsbehandlingsforløb hos Udlændingestyrelsen<br />
på nogle punkter havde forklaret divergerende. Nævnet fandt<br />
imidlertid, at ansøgerne under nævnsmødet fremstod som overbevisende og<br />
troværdige, og at de foreliggende divergenser til sagen i vidt omfang fremstod<br />
som rimeligt forklaret for nævnet i forbindelse med ansøgernes udtryksform.<br />
Flygtningenævnet meddelte herefter ansøgerne opholdstilladelse i medfør af<br />
udlændingelovens § 7, stk. 1. BR14/48<br />
Nævnet meddelte i november 2005 opholdstilladelse (K-status) til et ægtepar<br />
fra Iran, født i 1957 (M) og i 1966 (K). Indrejst i oktober 2002 (M) og september<br />
2002 (K). I april 2004 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgerne afslag på<br />
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Ansøgerne anførte som asylmotiv,<br />
at den mandlige ansøger havde været aktiv for organisationerne Mujahedin<br />
Khalq, Peykar og Nehzate Azadi, og at han havde været tilbageholdt og udsat<br />
for tortur flere gange på grund af sine politiske aktiviteter. Den mandlige ansøger<br />
fremlagde til sagen udskrift af en tilsigelse og en dom, hvoraf det fremgik,<br />
at han var idømt 10 års fængsel. I september 2005 stadfæstede Flygtningenævnet<br />
Udlændingestyrelsens afgørelse af april 2004. Flygtningenævnet udtalte i<br />
den forbindelse, at et flertal af nævnets medlemmer ikke fandt at kunne lægge<br />
ansøgernes forklaringer om deres asylmotiv til grund for sagen. Flertallet havde<br />
herved tillagt det vægt, at både tilsigelsen og dommen, som ansøgerne havde<br />
fremlagt til støtte for deres asylansøgning, måtte antages at være uægte,<br />
hvilket svækkede ansøgernes troværdighed ved bedømmelsen af det påberåbte<br />
asylmotiv. Hertil kom, at den mandlige ansøger i oktober 2001 fik udstedt et<br />
ægte nationalitetspas. Endelig havde den mandlige ansøger efter det oplyste<br />
alene udført begrænsede aktiviteter i form af uddeling af løbesedler og andet<br />
politisk materiale. På denne baggrund kunne flertallet ikke lægge til grund, at<br />
den mandlige ansøger på tidspunktet for udrejsen skulle være eftersøgt på<br />
grund af deltagelse i et politisk møde, eller at han i øvrigt skulle være profileret<br />
på grund af tidligere politiske aktiviteter. Den kvindelige ansøger havde ikke<br />
angivet noget selvstændigt asylmotiv. Da ansøgerne heller ikke i øvrigt for<br />
Flygtningenævnet havde været i stand til at underbygge deres forklaringer,<br />
måtte deres asylmotiv forkastes. I november 2005 genoptog Flygtningenævnet<br />
sagen. Flygtningenævnet udtalte, at den mandlige ansøger havde været genstand<br />
for en omfattende medieomtale af sagen i landsdækkende medier, herunder<br />
både dagblade og tv, efter at Flygtningenævnet i september 2005 traf afgørelse<br />
i sagen, og at det herefter måtte antages, at han var blevet profileret som<br />
modstander af styret i Iran på en sådan måde, at det ikke kunne afvises, at ansø-<br />
137
Change language