Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 4 · Grundlaget for og behandlingen af asylsager
ansøgerens alder og hans analfabetisme i betragtning. Ansøgeren havde forklaret
påfaldende meget og endog udbyggende om forskellige voldelige handlinger,
som han skulle have deltaget i. Det var nævnets indtryk, at ansøgeren havde
været tilbøjelig til at fastholde forklaringerne, selvom disse forekom usandsynlige
og konstruerede, og havde været tilbøjelig til at søge at understøtte dem
med yderligere udbygninger om ugerninger. Nævnet fandt i dette særlige tilfælde,
at ansøgerens misforståede forsøg på at underbygge i forvejen usandsynlige
forklaringer ikke skulle komme ham til skade. Nævnet lagde derfor
megen vægt på alene at lægge de dele af ansøgerens forklaring til grund, som
var overbevisende. Nævnet lagde til grund, at ansøgerens fader havde været
tilknyttet Taleban-bevægelsen, herunder som kommandant på ansøgerens
hjemegn, og at der ikke kunne bortses fra, at faderen havde medvirket i brutale
overgreb på befolkningen. Nævnet kunne også lægge til grund, at ansøgeren i
enkelte tilfælde havde afgivet oplysninger til faderen, som havde ført til arrestationer.
Nævnet fandt, at ansøgerens forklaring om, hvad der skete efter Taleban-bevægelsens
fordrivelse og faderens forsvinden, på flere punkter havde
været divergerende og havde fremtrådt som usandsynlig. Nævnet kunne således
ikke lægge til grund, at ansøgeren havde været fængslet i 13 dage og derefter
var flygtet. Nævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren havde forklaret
divergerende om forholdene i fængslet, samt at hans forklaring om de nærmere
omstændigheder under fængselsopholdet og ved flugten forekom konstruerede,
herunder forklaringen om overfaldet på en vagt. Ansøgeren havde også forklaret
divergerende om en yderligere angiven tilbageholdelse. Nævnet fandt
herefter, at der bestod en betydelig tvivl om, hvad der var overgået ansøgeren
siden Talebans fald. Under hensyn til faderens position som kommandant i
Taleban-bevægelsen og henset til de handlinger, han måtte antages at have
udført, samt til, at det for personer med ansøgerens etniske baggrund måtte
fremtræde som forræderi at tilslutte sig bevægelsen, fandt nævnet imidlertid,
at der fortsat kunne bestå en reel risiko for, at ansøgeren, der til dels havde hjulpet
faderen, og som nu var det ældste mandlige familiemedlem, ville blive
udsat for hævnaktioner fra lokalbefolkningens side, som han ikke ville kunne
opnå myndighedernes beskyttelse imod, jf. herved rapport fra Udlændingestyrelsen
og Dansk Flygtningehjælps fact finding-mission til Kabul, Afghanistan,
20. marts til 2. april 2004, side 51. Nævnet fandt således, at ansøgeren i tilstrækkelig
grad havde sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan
ville være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens
§ 7, stk. 2. Det bemærkedes, at der efter det anførte om, hvad nævnet kunne
lægge til grund af ansøgerens forklaring, ikke havde været anledning til at
tage stilling til, om ansøgeren var omfattet af Flygtningekonventionens udelukkelsesbestemmelser.
BR14/20
72