Kapitel 1 - Flygtningenævnet
Kapitel 1 - Flygtningenævnet
Kapitel 1 - Flygtningenævnet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Kapitel</strong> 8 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet<br />
at ansøgeren i juli 2004 ved sin udrejse til Polen blev pas- og visumkontrolleret<br />
af de hviderussiske myndigheder. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren<br />
havde sandsynliggjort, at de hviderussiske myndigheder var bekendt med, at<br />
han havde søgt asyl i udlandet, eller at han alene af den grund risikerede at blive<br />
udsat for overgreb som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 2. Ansøgeren opfyldte<br />
derfor ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør<br />
af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. BR14/94<br />
8.7 Bosnien-Hercegovina<br />
Nævnet stadfæstede i juli 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en 2 stadfæstelser<br />
mandlig statsborger fra Bosnien-Hercegovina, født i 1978. Indrejst i september 0 tilladelser<br />
1998. Udlændingestyrelsen meddelte i juli 2000 ansøgeren afslag på opholdstilladelse<br />
efter udlændingelovens § 7. Styrelsens afgørelse blev i september 2000<br />
stadfæstet af Flygtningenævnet. Det blev lagt til grund, at ansøgeren var jugoslavisk<br />
statsborger. I september 2004 genoptog og hjemviste Flygtningenævnet<br />
sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på vurdering af ansøgerens sag i<br />
forhold til Bosnien-Hercegovina. I april 2005 meddelte Udlændingestyrelsen<br />
på ny ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Sagen<br />
var af Udlændingestyrelsen forsøgt behandlet i proceduren for åbenbart<br />
grundløse sager. Sagen blev behandlet på skriftligt grundlag i henhold til<br />
udlændingelovens §§ 53, stk. 8, og 56, stk. 3. Flygtningenævnet lagde til grund,<br />
at ansøgerens hjemland er Bosnien-Hercegovina, hvor han er født og opvokset,<br />
og hvor han havde opholdt sig indtil udrejsen til Serbien og Montenegro i 1995.<br />
Flygtningenævnet lagde herved også vægt på, at ansøgeren havde oplyst, at<br />
han har bosnisk-hercegovinsk personnummer, at hans bror er bosnisk-hercegovinsk<br />
statsborger, og at det af den bosnisk-hercegovinske lov om statsborgerskab,<br />
som vedtaget af det bosnisk-hercegovinske parlament den 27. juli 1999, i<br />
artikel 37 fremgår, at alle personer, der var statsborgere i Bosnien-Hercegovina<br />
frem til den 6. april 1992, fortsat må anses for statsborgere i Bosnien-Hercegovina.<br />
Ansøgeren havde som asylmotiv anført, at han ved en tilbagevenden til<br />
Bosnien-Hercegovina frygter fængsling som følge af, at han undlod at møde op<br />
til session før udrejsen i 1995 og siden havde opholdt sig 5 ½ år i udlandet. Herudover<br />
frygter ansøgeren chikane og overgreb fra civilbefolkningens side.<br />
Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgerens manglende fremmøde på session<br />
er asylbegrundende. Nævnet lagde herved vægt på, at forholdet må anses for<br />
omfattet af den bosnisk-hercegovinske amnestilov af 3. december 1999. Nævnet<br />
fandt endvidere, at ansøgeren, såfremt han måtte blive udsat for chikane fra<br />
privatpersoners side, måtte henvises til at søge myndighedernes beskyttelse.<br />
BR14/95<br />
Der henvises endvidere til resumé gengivet i kapitel 4.1.2.2, BR14/13.<br />
203
Change language