Kapitel 1 - Flygtningenævnet
Kapitel 1 - Flygtningenævnet
Kapitel 1 - Flygtningenævnet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Kapitel</strong> 8 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet<br />
efter Saddam Husseins styres fald blev personen fundet dræbt. I 1991-92 blev<br />
den mandlige ansøger tilbageholdt i tre måneder. Under tilbageholdelsen blev<br />
han udsat for fysiske overgreb. Han blev anklaget for at være tilknyttet Det<br />
Turkmenske Nationalparti, men blev løsladt på grund af mangel på beviser. I<br />
1995-96 underviste den mandlige ansøger unge mennesker, som han forsøgte<br />
at overtale til at tjene turkmenernes sag. I august 2001 udrejste den mandlige<br />
ansøger efter at have fået at vide af en nabo, at myndighederne eftersøgte ham<br />
på ny, og at det var meget alvorligt. Flygtningenævnet udtalte, at nævnet ikke<br />
fandt grundlag for at tilsidesætte ansøgernes forklaring. Den mandlige ansøgers<br />
forhold, herunder hans medlemskab af Det Turkmenske Nationalparti og<br />
aktiviteter for dette parti, kunne ikke anses for asylbegrundende efter Saddam<br />
Husseins styres fald. Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at hans aktiviteter<br />
ikke kunne anses for at have bragt ham i et modsætningsforhold til de nuværende<br />
magthavere eller andre grupperinger i Irak. Den kvindelige ansøger<br />
fandtes ikke at have et selvstændigt asylgrundlag. Flygtningenævnet fandt ikke,<br />
at de generelle forhold for turkmenere i Irak i sig selv kunne anses for asylbegrundende.<br />
Flygtningenævnet fandt endvidere ikke, at ansøgernes subjektive<br />
frygt for at vende tilbage til Irak byggede på sådanne objektive forhold, at<br />
frygten kunne anses for velbegrundet. BR14/117<br />
8.16.4 Privatretlige forhold<br />
Nævnet stadfæstede i januar 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende<br />
en mandlig statsborger fra Irak, født i 1983. Indrejst i marts 2004. Flygtningenævnet<br />
udtalte, at ansøgeren som asylmotiv havde henvist til, at han frygtede<br />
at blive udsat for hævnaktioner fra en anden klan på grund af en fætters drab<br />
på et medlem af den anden klan. Ansøgerens klan bestod efter det oplyste af<br />
700 familier. Flygtningenævnet kunne ikke lægge til grund, at ansøgeren havde<br />
et modsætningsforhold til sin egen klan, da ansøgeren ikke tidligere havde forklaret<br />
herom. Ansøgeren havde ikke forklaret om episoder eller henvendelser<br />
fra den anden klan, der viste, at han konkret var efterstræbt. Efter de foreliggende<br />
baggrundsoplysninger ville konflikter mellem medlemmer af to klaner normalt<br />
kunne løses ved forhandling mellem de involverede klaner. Dette gjaldt<br />
også drab. Flygtningenævnet fandt herefter ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden<br />
til Irak ville være i risiko for asylbegrundende overgreb på grund af<br />
klankonflikten. Da de generelle forhold i Irak heller ikke i sig selv kunne anses<br />
for asylbegrundende, opfyldte ansøgeren ikke betingelserne for at få meddelt<br />
opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. BR14/118<br />
Nævnet stadfæstede i juni 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende<br />
en kvindelig statsborger fra Irak, født i 1974. Indrejst i oktober 2004. Ansøgerens<br />
ægtefælle blev i marts 2003 meddelt afslag på opholdstilladelse efter<br />
222