Danmark som Europas førende søfartsnation - Søfartsstyrelsen

A N A LY S E R A P P O R T
Analyseresultater for søfart
Dette kapitel gennemgår nøgletallene for søfartens betydning for de enkelte landes økonomier,
udviklingen i handelsflåden, økonomiske rammebetingelser samt myndighedsopbygning.
Økonomiske nøgletal for søfarten
Samtlige lande i undersøgelsen er vigtige søfartsnationer 21 . Men søfartens betydning for de
enkelte landes økonomier varierer meget.
Det er vanskeligt at finde sammenlignelig statistik, og det har derfor været nødvendigt at
trække på forskellige kilder. På baggrund af Eurostats opgørelse for nogle af EU-landene er
det muligt at se en sammenhæng mellem omsætning og værditilvækst. Heraf fremgår det,
at Danmark har den største omsætning indenfor søfart, men samtidig den mindste værditilvækst.
Dette forhold kan muligvis forklares med, at danske rederier sejler med en meget stor
flåde af indchartrede skibe, som øger omsætningen, men hvor der samtidig er charterhyre
m.m. forbundet med sejladsen. I modsætning til dansk registrerede skibe indebærer dette, at
aflønning af kapital og søfarende fragår som en driftsudgift før værditilvæksten.
Værditilvæksten afspejler forskellene i de enkelte landes tonnage (se senere i rapporten), dog
ikke med hensyn til Holland, der har en meget høj værditilvækst i forhold til flådestørrelse.
Der er i forbindelse med besøget i Holland ikke fremkommet nogle entydige forklaringer på
den høje værditilvækst. Men en del af forklaringen kan være, at Holland har en meget høj
andel af specialfartøjer, og at søtransporten i Holland foregår med mange små skibe og er
arbejdskraftintensiv.
Nyere tal 22 for Danmark viser, at værditilvæksten 23 for søfart lå på 22,4 milliarder kroner i
2004, ud af en omsætning på 112,5 milliarder kroner. Bruttoværditilvækstens andel af omsætningen
er således steget fra 14 % til 20 % fra 2002 til 2004. En væsentlig forklaring herpå
er de store stigninger, der har været i raterne for søtransport i perioden.
21 Isle of Man medregnes som søfartsnation.
22 Nationalbanken, kvartalsoversigt, 2005/4.
23 Målt ved bruttoværditilvæksten.
45