Danmark som Europas førende søfartsnation - Søfartsstyrelsen

Forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteter
Generelt set er der tale om, at forsknings- og udviklingsaktiviteterne er koncentreret omkring
universiteter og teknologiske centre, og at det er vanskeligt at engagere rederierne i forsknings-
og udviklingsaktiviteter. Rederiernes holdning går i retning af, at de køber ved ”at
tage ned fra hylderne”. Det bliver således skibsværfter og de øvrige maritime industrier, som
skal udmønte den tekniske forskning og udvikling samt innovation i egentlige produkter, der
aftages af rederierne.
Fra rederiernes side er der tale om en stigende interesse for forsknings- og udviklingsaktiviteter
ved at indgå i dialog med universiteter og forskellige former for teknologicentre. Som
et yderligere eksempel på denne udvikling kan peges på Waterborne Technology Platform,
der er under udarbejdelse. Waterbornes vision er netop vedtaget, og der er igangsat et arbejde
med udarbejdelsen af en strategisk forskningsområde 60 . Betydningen af Waterborne
forventes at vise sig i forbindelse med ansøgninger til EU’s kommende 7. rammeprogram for
forskning og udvikling.
Forsknings- og udviklingsprogrammer
Blandt de undersøgte europæiske lande er det kun Tyskland og Holland, der har egentlige
forskningsprogrammer på det maritime område.
Hovedparten af de tyske midler stammer fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Det
største program er ”Shipping and Marine Technology for the 21st Century fra 2000 med et
årligt budget på 15 mill. Euro. Programmet har de tre hovedsatsninger:
• Forskning og udvikling i skibsteknologier
• Skift i transportmodes til nærskibsfart og indenlandske vandveje
• Forskning og udvikling i marineteknologier
Over halvdelen af midlerne går til skibsteknologier.
Der er flere maritime universiteter og videnscentre i Tyskland, især koncentreret i den nordlige
del. Der er et betydeligt samarbejde mellem universiteter, videnscentre og det private
60 SRA, Strategic Research Area.
80