En sociologisk refleksion over ... - Socialstyrelsen

En sociologisk refleksion over socialpædagogikkens muligheder i demensomsorgfænomen, der gør sig gældende i interaktionen i forbindelse med omsorgsarbejdet ellerden professionelle kommunikation omkring samme.Vi vil arbejde lidt videre med dette spørgsmål og hvordan det kan operationaliseres inæste afsnit.1.1 Formål og problemstillingerEn anden, men parallel måde at formulere hovedspørgsmålet i undersøgelsen er:Hvordan bidrager socialpædagogikken til at gøre sig selv plausibel somkommunikationsform i demensomsorg? 1Undersøgelsens overordnede spørgsmål kan opdeles i to underspørgsmål:A: Hvorledes skaber socialpædagogikken sig plads i en allerede eksisterende orden pådemensomsorgsområdet og kan den alene ved at komme til syne på feltet bidrage tilen slags problemløsning? Eller mere specifikt: Hvorledes forholdersocialpædagogikken sig refleksivt til demensomsorgens praksis (øgning afkompleksitet, øget kontingenserfaring)? Og er der chancer for helt umiddelbare effekteraf en sådan refleksion?B: Hvorledes udfolder socialpædagogikken sit eget perspektiv på demensomsorg?Eller: Hvorledes søger socialpædagogikken at sikre sig løbende tilslutningsduelighed idemensomsorgs-kommunikationen (reduktion af kompleksitet)? For et pædagogisksystem kan dette spørgsmål specificeres med henblik på systemets særlige funktion:Hvordan bidrager socialpædagogikken til at muliggøre dementes personlige ogindividuelle relevans for samfundskommunikation og i den forbindelse sikre en vis gradaf læring og accept hos den demente, hvorved eksempelvis brug af tvang kanmindskes??Sidstnævnte spørgsmål kan igen operationaliseres i følgende underspørgsmål:1 Et relevant spørgsmål i den forbindelse behandles ikke i nærværende sammenhæng, nemligspørgsmålet: Hvorledes og med hvilke virkemidler er det socialpædagogiske budskab formidlet til derelevante medarbejdere og i hvilket omfang har de forstået budskabet? Når dette spørgsmål er relevant, erdet selvfølgelig fordi, enhver kommunikationsform som minimum må forudsætte en vis kapacitet ogforståelse hos de, der formodes at skulle deltage i kommunikationen4