En sociologisk refleksion over ... - Socialstyrelsen

En sociologisk refleksion over socialpædagogikkens muligheder i demensomsorg1. IndledningNærværende skrift udgør afrapporteringen af en mindre og kvalitativt orienteret del afen større intern evaluering af SPIDO. Evalueringen er, ligesom SPIDO i øvrigt,finansieret af Servicestyrelsen under Velfærdsministeriet. SPIDO er et stort anlagtundervisningsprogram, organisatorisk forankret på Jydsk Pædagog-Seminarium, dermed udgangspunkt i aktuel demensomsorgspraksis på landets boformer og plejehjem,har formidlet et socialpædagogisk budskab om en anderledes, mere tidssvarende ogfleksibel omsorgsindsats. Formidlingen er sket i perioden 2007-2008 overfor cirka 2000omsorgsmedarbejdere på området. SPIDO pædagogikken bygger i høj grad påinddragelsen af praksiseksempler og på deltagernes arbejde i praksis og løbendeafprøvning af viden og værktøjer, de får stillet til rådighed under kurset.Praksisudgangspunktet og muligheden for at tage afsæt i problemstillinger, der aktuelterfares i dagligdagen af plejepersonalet, er blevet styrket ved organiseringen afkurserne, hvor de enkelte kursushold har bestået af deltagere fra samme arbejdssted.På den måde kan man sige, at SPIDO projektet har fungeret som den overordnedeorganisatoriske og pædagogiske ramme for en hel masse lokalt forankredesocialpædagogiske udviklingsprojekter, der tager afsæt i hverdagenspraksisproblemer. Det er navnlig i denne sidstnævnte forstand, socialpædagogikkenhar interesseret nærværende arbejde.Rapporten var aldrig blevet til, hvis det ikke havde været for de kontakter ogfeltarbejdsmuligheder, der er blevet formidlet gennem projektleder Jan Jaap Rothuizenog Helle Krogh Hansen …. Både de inspirerende samtaler i projektgruppen og med deprofessionelle, jeg har mødt på kurser, møder og ved at følge arbejdet idemensomsorgspraksissen, har været afgørende for de refleksioner, der udfoldes overde følgende sider. Når jeg ikke nævner andre navne end dem, der indgår iprojektgruppen, er det for at sikre anonymiteten for de personer, hvis historier er omtalti rapporten. Samme hensyn ligger bag det forhold, at der intetsteds i denne fremstillingfindes angivelser af steder, hvorfra empiri er indsamlet1