En sociologisk refleksion over ... - Socialstyrelsen

En sociologisk refleksion over socialpædagogikkens muligheder i demensomsorgat de aktualiseres, hvilket forekommer når mediet formes (noget bestemt læres, dertræffes en afgørelse om magtanvendelse med henvisning til loven og reelle hensyn,der betales for plejeopholdet osv). Vi kan her tale om, at løse koblinger nødvendigvismå transformeres til faste ditto.Luhmann skelner mellem tre forskellige medier, der svarer til kommunikationens treforskellige usandsynligheder: Udbredelsesmedier, forståelsesmedier og effektmedier.Det er som allerede antydet de sidstnævnte motivorganiserende funktionsmedier, dervil blive henvist til i det følgende. Forskellige funktionsmedier giver anledning tilforskellige aktualiseringer. Barnet eller livshistorien giver anledning til opdragelse ogkompetenceudvikling. Magt giver anledning til at bestemme og drive politik. Sandhedgiver anledning til, at der kan bedrives videnskab osv. Mediet barn er ikke de endnuikke realiserede muligheder i barnet, men mediet barn garanterer, idet det bygger påerfaring, at opdragelse eller uddannelse også nytter i det konkrete tilfælde, selvom dernaturligvis må tages højde for, hvad der tidligere er blevet forsøgt. Eller med livsløbetsom det mere relevante eksempel i vores sammenhæng: Mediet livshistorie er ikke deendnu ikke realiserede muligheder i et menneskes liv, men mediet livshistoriegaranterer, idet det både bygger på hverdagserfaringer og erfaringer i såkaldt”relationsarbejde”, at der fortsat skal gøres valg i ethvert menneskes liv, hændelserskal kobles til hændelser (på en måde der i sagens natur må blive unik) og det heleskal give mening - følsomhed for tilbageværende ressourcer er et must i denforbindelse.Forskellen kobling-difference løser på det analysestrategiske plan det saglige problem,at samfundet ikke er identisk med sig selv, at det er uddifferentieret i funktionssystemer– og alligevel må hænge sammen på en eller anden måde. Koblingsbegrebet læggeran til sammenhæng, men uden det adskilte føjes sammen. Kobling kræver difference,ligesom difference kræver kobling. Begrebet integration er - som det ses - et megetfordringsfuldt begreb, når talen er om samfundsmæssige sammenhængskræfter.På det praktisk kommunikative plan er det sociale system organisation designet til attage sig at den nævnte kompleksitet. Men formes der, som tilfældet er i dag, flereforskellige funktionsmedier i den enkelte organisation, hvor det måske oven i købet eruafgjort, hvilken en der er den dominerende (den heterofone organisation), er det tilstadighed behov for semantikker, der kan symbolisere den umulige integration,semantiske koblinger der kan holde det adskilte samlet i en illusion om, at der tales om12