En sociologisk refleksion over ... - Socialstyrelsen

En sociologisk refleksion over socialpædagogikkens muligheder i demensomsorgudvikling, forståelse og/eller accept som virkeliggørelsen af den gennem overvindelseaf en rimelig frustration, skepsis eller modstand 13 , som hun selv har skabt, mentilregner den pædagogiserede demente. Med andre ord: Kan det overhovedet nytte?3.3.1 Magisk rationel forstærkningDen usikkerhed om karakteren af relationen til den demente som fremgår afovenstående og som tillige kan erfares ved et møde med demensomsorgsfeltet 14 , måsom sagt overvindes gennem forstærkning og den form for forstærkning, manumiddelbart kommer til at søge, er forstærkning i form af viden. I instrumentelle ogprofessionelle sammenhænge er det således normalt, at ”viden” er den størrelse, manregner med, når chancerne for at lykkes søges forøget. Professionsuddannelserneformodes at formidle viden til de studerende, der på den måde gøres i stand til at løsede opgaver og nå de mål, der formuleres for deres praksis.På demensområdet har vi set, hvorledes vidensudviklingen går mod øget kompleksitetog hvorledes den – i et socialpædagogisk perspektiv - på samme tid opmuntrer tilimplementering i en vidensbaseret praksis og maner til forsigtighed, idet den peger pågrænserne for viden og herunder særligt det store felt af ikke-viden, der handler omden dementes egen oplevelse af sin situation.Når viden forøges, forøges tilsvarende ikke-viden. Dette gælder generelt, men i dennehandlingssammenhæng, hvor helt centrale værdier står på spil, hensynet til af denenkeltes selvbestemmelsesret, integritet og værdighed, kan man ikke nøjes med bareat konstatere dette.13 Dette gælder naturligvis mest oplagt, når den demente forholder sig passiv til forslag ellerforanstaltninger fra personalets side. Er den demente aktiv og udadreagerende skal den dementes adfærddog stadigvæk fortolkes som enten tilstandsudtryk (ekspressionisme uden hverken et specificerbartindhold eller nogen særlig adresse) eller kommunikation (afvisning, appel om hjælp mv.).14 Et eksempel fra feltarbejdsmaterialet:”Forskellige socialpædagogiske ”teknikker” omtales, herunder afledning. Det mærkelige er, sigerkonsulenten, at socialpædagogisk tænkemåde altid allerede er en del af den praksis, der findes. Deropstår diskussioner om, hvor langt en svær dement persons samtykke egentlig kan række. Hvad vil detsige at indgå ”aftaler” med demente? ”Når alt kommer til alt”, siger en, ”kan vi ikke være 100% sikre på, atden demente er med på, hvad vi mener”.(bilag 0).Udover at vise et eksempel på personalets usikkerhed om, hvad der kan læses i dementessproghandlinger og anden adfærd, kan det af citatet ses, hvorledes socialpædagogikken abonnerer påforestillingen om en naturlig indstilling eller en underliggende fælles forståelse.63