En sociologisk refleksion over ... - Socialstyrelsen

En sociologisk refleksion over socialpædagogikkens muligheder i demensomsorgmed en barndomstilstand. Når man kommer udover disse tilstandsanalogier 9, som nårman sammenligner en dement persons adfærd med adfærden hos en femårig, harman bedre mulighed for at relativere eller perspektivere sygdommens betydning forlivshistorien.Et fokus på den demente som bærer af en livshistorie hænger godt sammen medpersonbegrebet og sammenhængen kan styrke ”den naturlige indstilling” ikommunikationen med den demente. Denne indstilling har, som det vil være fremgået,at gøre med den umiddelbare flow i kommunikationen.Livshistoriebegrebet kan imidlertid også have en mere analytisk funktion i forhold tildemensomsorgsarbejdet. Med ”analytisk” menes i denne sammenhæng en meretidskrævende og refleksivt reparerende funktion, der altså ikke nødvendigvis letterkommunikationen med den demente i det øjeblik, hvor den forløber, men snareremuliggør en tolkning, der på sigt – efter en refleksionspause - kan lette genoptagelsenaf en afbrudt kommunikation. Det tolkningsarbejde, vi taler om, er naturligvis afhængigaf viden om den dementes livshistorie og kan denne ikke løbende tilvejebringes ikommunikationen, kræver det kommunikationens sekventialisering med henblik på9 Sådanne tilstandsanalogier findes i demenslitteraturen: ”Man kan forestille sig en dement, der ikke vilvaskes. Personen trækker i tøjet hver morgen uden at vaske sig, eller sover og går i det samme tøj døgnetrundt. Man kan sammenligne ham med en 5-årig. Man kan lade det gå tre-fire dage, mens man forsøger atovertale den demente. I en institution er det ikke nødvendigt, at al hygiejne foregår om morgenen. Hvisman ved, at den demente altid er i bedst humør omaftenen, bør man udnytte denne mulighed. Hvis hanstadig nægter, så må man foranstalte, at han vaskes og får skiftet tøj af hensyn til ham selv,medbeboere/patienter og pårørende.” (Ahlgreen,?, s. 28).Analogisering af den dementes tilstand med en barndomstilstand forekommer dog ikke ofte isocialpædagogiske sammenhænge. Og i særdeleshed ikke i det materiale, der er indsamlet i forbindelsemed nærværende undersøgelse. Men det hænder, hvad følgende eksempel, viser:””Cigaret” må tolkes ligesom ”skrål” fra en baby. Manden er ikke så afhængig af cigaretter, som det kan seud (personalet bekræfter, at han somme tider bare brækker en modtaget cigaret over i to dele). Menmanden er helt afhængig af, at personalet kan tolke det rigtigt, siger konsulenten.Ligesom man somme tider – med henblik på hjælp – udforsker en persons søvnmønster, kunne manudforske mandens ”cigaretmønster”. Hvornår aftager hhv tiltager hans spørgsmål om og fokusering påcigaretter? En sådan afklaring kan iflg konsulent evt. give informationer, der kan bruges til en tolkning afmandens adfærd” (bilag 0).54