En sociologisk refleksion over ... - Socialstyrelsen

En sociologisk refleksion over socialpædagogikkens muligheder i demensomsorgarbejdssituation. Fx må delir, som er en normalt fungerende persons normale reaktionpå nærmere beskrevne fysiske tilstande skelnes fra mere grundlæggendeadfærdsforstyrrelser.Sygeplejerskens oplevelse er, at arbejdet med beboerne bliver mere og merekomplekst, at beboerne bliver mere og mere komplekse – ”eller er det bare os, der erblevet mere ambitiøse?”, spørger hun. Lokalcentret er et ”leve- og bomiljø”. Men for atdet skal være et godt sted at være, kræver det at plejepersonalet er vidende og dygtigt.Der foregår på lokalcenteret et konstant opkvalificeringsarbejde, hvor de personer, derbesidder en specialviden, underviser de andre. Og det er et vanskeligt område. Endemens fx – er ikke bare en demens. Sygdommen udtrykker sig ikke bare på eenmåde, men i et kompliceret samspil med personlighed og miljø. Endvidere er detsådan, at der på lokalcenteret ikke er ansat køkkenpersonale – og det betyder så, atplejepersonalet også må vide en del om fx ernæring.Efter dette møde bliver jeg igen ”fordelt”. Denne gang skal jeg møde en beboer, sompersonalet oplever som meget speciel. Således illustrerer situationen omkring kvinden,som er alkoholiker, meget godt det dilemma mellem på den ene side omsorgspligtenog på den anden side den enkeltes selvbestemmelsesret, som er indbygget iplejeindsatsen. Det er min vært, der præsenterer kvinden på denne måde, ligesom deter hende og beboerens kontaktperson, der forbereder mig på, at det måske ikke bliveren særlig behagelig oplevelse at møde kvinden, som kan være særdeles sarkastisk oggrov, hvis det passer hende. En anden bryder ind og siger, at kvinden også er en ”sød”person. De tilstedeværende nikker: Der er enighed om, at kvinden ikke måpræsenteres for unuanceret.Når det omtalte dilemma i forhold til plejen af kvinden forstærkes er det bl. a. fordi, der ikredsen af pårørende er forskellige opfattelser af hvilken plejeindsats, der vil tjenekvinden bedst. Datteren mener, at kvinden, der kun meget sjældent ønsker at tage etbad, bliver svigtet, når plejepersonalet respekterer kvindens ret til selv at bestemme.Sønnen er mere ”blød”, og har da også tit en lille flaske med til moderen, når hankommer på besøg.Nogle plejere er ikke glade for at besøge kvinden. Kvinden kalder sygeplejersken for”den såkaldte sygeplejerske” og teamlederen for ”den såkaldte leder”.85