En sociologisk refleksion over ... - Socialstyrelsen

En sociologisk refleksion over socialpædagogikkens muligheder i demensomsorgåbner op for, at der findes rigtig mange individer med hver deres empiriskeiagttagelsesmodus. Der findes altså ikke længere blot et trancendentalt sikretmenneskeligt iagttagelsesmodus.I en verden af systemer og delsystemer er der orden, idet delsystemerne definerer sigsom sådan i forhold til systemerne, der ikke behøver at tage den mulighed ibetragtning, at tingene pludselig fungerer omvendt. Forskellene har en klar vægtning;den ene af siderne er primær i forhold til den anden…..Med systemteoriens omvending til system-omverdens-forskellen og afkaldet på denprivilegerede iagttagerposition følger imidlertid en højere grad af kompleksitet, idet dernu udelukkende abonneres på autologiske forskelle, dvs. forskelle der kan fordoble sigselv, forskelle der ikke er tynget af ontologiske antagelser og essentialistisk arvegods.En iagttager bliver også selv iagttaget (ud fra andre iagttagelsesmåder) og må regnemed og tage højde for, at dette sker. I et systems omverden findes andre systemer ogsystemet må regne med, at de er der og må tage højde for det. ”Det man siger, er manselv”, er blevet det centrale analysestrategiske princip. Kun (autologiske) forskelle, derkan opfylde dette princip, egner sig til at danne ledeforskelle for systemteoretiskeanalyser. Almindelige analysestrategiske ledeforskelle, der også vil blive benyttet idenne analyse, er enhed-forskel, system-omverden, begreb-modbegreb, medium-form,kobling-difference. Alle disse forskelle har så at sige cirkulariteten indbygget i sig. Dematcher en moderne erkendelsesteori.De første tre ledeforskelle er allerede præsenteret, og selvom det hele kunne foldesmeget mere ud, vil vi lade det blive ved disse beskrivelser og gå til den fjerde i rækken:Medium-form forskellen løser det tidsproblem, som en anti-essentialistisk ogoperationel teoriansats løber ind i, når den ikke kan forudsætte en virkelighed (fx i formaf strukturer), der allerede er (på en tidsbestandig og måske endda produktivgenererendemåde). Virkeligheden bliver til i nuet og er kun i nuet, men på en måde,hvor den hele tiden må formidle mellem det eneste, der lige nu ligger fast, nemligfortiden, og det som i øjeblikket må tegnes mere åbent, omend det næppe kan blive tilhvad som helst, nemlig fremtiden. Medium-form forskellen udgør en mekanisme, der tilenhver tid udskiller erindring og glemsel. Mediet er den løse kobling af mangeubestemte muligheder af en eller anden slags: Personlige udviklingsmuligheder,købemuligheder, muligheder for retfærdig handlen mv. Disse muligheder er intet uden11