En sociologisk refleksion over ... - Socialstyrelsen

En sociologisk refleksion over socialpædagogikkens muligheder i demensomsorgMobiliseringen skal forstærkes ekstra i tilfældet kommunikation med demente.Socialpædagogisk understreges det, at kommunikation er andet end samtale med ord,at også kropssprog er kommunikation og at disse signaler kan være særligt vigtige atvære opmærksomme på, når der kommunikeres med demente. Det fremhævesendvidere, at personalet, netop fordi det selv udsender kropssignaler, må væreopmærksomme på at kommunikere tydeligt og undgå modsatrettede signaler. Menselvom der således motiveres til at vie ekstra opmærksomhed til kropsproget uden atdette går udover den opmærksomhed, der almindeligvis gives det sagte ord, kan detvære vanskeligt at undgå forstyrrelser af den ovennævnte art.Kommunikationens normale reaktion på tilsyneladende mangel på forståelse ogdermed risiko for nedbrud er at sætte gang i kommunikationen om kommunikation: Dedeltagende begynder at tale om, hvorfor man tilsyneladende misforstår hinanden, omeventuelle misforståelser er omfattende eller knap så omfattende, om hvilke forskelligeforudsætninger for forståelse, der gør sig gældende mv. Men hvis dette også viser sigvanskeligt, hvilket det næsten uvægerligt vil gøre i kommunikationen med en sværtdement, synes der kun at være mulighed for at opretholde den ”naturlige”kommunikation på kunstige betingelser, det vil sige gennem en forstærkning, der, vedtilførsel af tid og professionel autoritet, kommer til at virke som en slags kunstigtåndedræt.Hvis vi i første omgang fokuserer på behovet for tidsmæssig forstærkning (vedrørendeden sociale dimension og hjælperelationens asymmetri henvises til afsnit 0), kan mansige, at socialpædagogikken på den ene side fastholder, at relationen til den dementeer en kommunikativ relation; på den anden side erkender den, at denne opfattelse ivisse situationer kan være vanskelig at opretholde. Er der tid til rådighed, kan man dogaltid iflg. socialpædagogikken finde de reaktioner, der bekræfter, at der er tale om enkommunikativ relation. Det handler om at erkende den reflekterede tolkningsnødvendighed og i forbindelse med denne: en stadig fokusering påopmærksomhedens cirkularitet (dobbeltkontingensen).”Man kan føle, at man ikke får respons på sine handlinger, men faktisk er der respons ialle former for omsorgsarbejde. Og strengt taget ved vi det alle sammen. Ogsåmennesker som lider af svær demens reagerer på omsorgen. Det kan være et59