En sociologisk refleksion over ... - Socialstyrelsen

En sociologisk refleksion over socialpædagogikkens muligheder i demensomsorgplejen at konkretisere eller udpege de forandringer i kvindens situation (også medhenblik på SPIDO), som de turde tro på kunne have haft en effekt på kvinden.En fjerde fremlæggelse handler om en mand. ”Vi tror ikke han forstår ret meget af detvi siger, og det kan være svært at sige hvad det er han oplever.” Manden kan væreaggressiv, han kan på et spørgsmål svare: ”Ikke på vilkår”, hvorefter han føjer plejeren,lader sig føre derhen hvor han ønskes ført. En plejer/kontaktpersonen har bemærket,at manden kan lide at følge trafikken uden for vinduet med øjnene. Plejen har sat denmålsætning for manden, at han skal føle sig mere tilpas, han skal føle sig mere tryg.Manden kan ikke sidde sammen med andre, når han spiser, for så bliver handistraheret. Manden er ”ikke vild med at få børstet tænder”, men holder man hanshænder fast (uden at klemme hårdt), går det. I den seneste tid har personalet kunskullet holde ham ganske let. Personalet føler ikke i disse situationer, at der brugesmagt. Alligevel er der truffet afgørelse om at anvende magt. Den blev truffet samtidigmed afgørelsen om at flytte ham fra hjemmet, hvor hustruen og datteren ikke længerekunne magte ham – og hvor han til tider var voldelig. Datteren og hustruen har givettydeligt udtryk for deres forventninger i forhold til pleje. Omsorgen forventes givetregelmæssigt, om nødvendigt så med magt. Overfor dette noget bastante krav måtteplejen melde fra.Den femte fremlæggelse handler om en kvinde, der vandrer rundt og leder efter sinmor. Hun vil hjem til sit barndomshjem. Også i forbindelse med denne fremlæggelsebliver der talt om kontaktøer, ligesom det er tilfældet i forbindelse med de foregående.Men denne gang tager vi en lidt længere snak om disse magiske øer. Kontaktøen blevindledningsvis karakteriseret som en en-til-en-kontakt. Jeg spørger ommorgenvækningen er en sådan kontakt, og får svaret, at det kan det være, men at detikke nødvendigvis er en kontaktø, selvom der kun er to til stede. Kontaktøen måadskilles fra den almindelige praktiske bistand, det er en ”aktivitet”, en fordybetkoncentreret kontakt. Plejerne kan godt lide at tale om mulighederne i kontaktøen – ogder kommer mange vinkler ind fra mange kanter. ”En kontaktø er en mulighed for atvalidere borgerens synspunkter eller opfattelser”, ”en kontaktø er en mulighed for atvise anerkendelse til borgeren”, ”en kontaktø er en professionel samværsform, enmåde at værdisætte noget der ellers ligner almindeligt samvær”, ”en kontaktø virkerforebyggende, man kan undgå at give en del beroligende medicin”. En sammenlignerkontaktøen med situationen mellem Robinson Cruse og Fredag.93