En sociologisk refleksion over ... - Socialstyrelsen

En sociologisk refleksion over socialpædagogikkens muligheder i demensomsorgadfærdsforandringer (typologiske forløb), minutiøse vurderinger af samme ogmedicinsk orienteret planlægning og pleje. Socialt kædes institutionen sammen med enhøj grad af asymmetri i forholdet mellem beboere og personale og med omsorgsnarere end med inddragelse og respekt for selvbestemmelse og integritet.Bistandsloven (ikrafttræden 1. april 1976) indleder en ny epoke i socialpolitikken, og detidligere principper for behandlingen af fysisk handicappede, udviklingshæmmede ogsindslidende mennesker ændres i forlængelse af principperne om normalisering (ogdermed individualisering) og integration. Decentralisering som organiseringsprincip børogså nævnes her, idet mange statslige centralinstitutioner udlægges (hvor de senereomlægges til bofællesskaber mv.) til amterne i 1980´erne. Først med serviceloven (lovnr. 454 af 10. juni 1997, ikrafttræden 1. juli 1998) blev imidlertid institutionsbegrebetafskaffet og i stedet erstattet med et princip om, at boligen (uanset form) skal væreborgerens hjem. Fordi mange institutioner netop kaldte sig ”hjem”, måtte man, nu hvorman i princippet havde afskaffet institutionerne, finde en anden og mere neutralbetegnelse for de nye ”hjemliggjorte hjem”. Denne betegnelse blev begrebet boformer.Centralt i udmøntningen af hjemliggjorte hjem er, at der skal være tale om et rum, somgiver mulighed for privatliv og selvbestemmelse. Borgeren må ikke behandles som enkategori i sit hjem. Ethvert menneske er individuelt og skal som udgangspunkt havehjælp efter en individuel behovsvurdering. Der skal laves individuelle planer forhjælpen. Den enkelte skal inddrages, i nogle tilfælde have egentlige valgmulighederosv.Med indførelsen of boformer bliver det muligt at adskille botilbud og pleje som grundlagfor en normalisering af hele indsatsområdet.De professionelle skal være opmærksomme på, om der er pårørende, der kan spille enrolle i tilrettelæggelsen af omsorgen samtidig med, at respekten overfor denfunktionshæmmedes selvbestemmelse og integritet opretholdes.Der ligger, som det kan ses, i ophævelsen af institutionsbegrebet et omarrangement afforholdet mellem omsorgsværdien og værdien om selvbestemmelse.Med gennemførelsen af disse tiltag imødegik man kritikken af ”totalinstitutionen”,ligesom man fra politisk hold sikrede en højere grad af overensstemmelse med de26