En sociologisk refleksion over ... - Socialstyrelsen

En sociologisk refleksion over socialpædagogikkens muligheder i demensomsorguddannelsesinstitutionen er det for eksempel pædagogikken, der dominerer; i denprivate virksomhed er det økonomien og ved domstolene et det juraen.I forbindelse med udviklingen af velfærdsstaten er der kommet hjælpeinstitutioner ogorganisationer til, der i begyndelsen – i forrige århundrede - var specialiserede omkringbestemte fagligheder og tilgange afhængig af, hvorledes man opfattede de nødstedtepersoners primære problemstilling: Om de var sindslidende, dumme eller dovne,vanføre eller uduelige, umodne eller gamle.Hjælpeområdet må reflektere samfundets inklusions-/eksklusionsområder på en andenmåde, end tilfældet er på andre samfundsområder. På andre samfundsområder kanman, hvis individet ikke bliver accepteret eller ikke kan gøre sig gældende, bedre kantillade sig at forvente, at individet bliver ”samlet op”/”hjulpet på benene” andetsteds. Påhjælpeområdet er der i dag udviklet komplekse forvaltningsorganisationer oginstitutioner, der i høj grad er ambivalente med hensyn til, hvilke koder, som skal ledehjælpekommunikationen. Alle funktionelle medier og koder synes at være relevanteeller søger at gøre sig relevante på dette ”opsamlende” felt, hvor der under alleomstændigheder ofte skal ydes en eller anden form for inklusion, om ikke andet så én,der træder i stedet for de inklusioner, som personen ikke kan opnå i de ordinæresystemer: Særligt tilrettelagt uddannelsesforløb til den, som ikke kan klare en ordinæruddannelse. Økonomisk hjælp til den, der ikke kan forsørge sig selv eller sine.Valgmuligheder til den, som ikke i andre sammenhænge er i stand til at optræde somvælgende. Inddragelse af den, som ikke i andre sammenhænge er vant til at blive hørt.Støtte til den syge, der ikke længere kan behandles i sundhedssystemet.Anerkendelse er et begreb, der i de senere år har vundet indpas i det sociale arbejde.Individet har behov for og vel nærmest ret til anerkendelse, hævdes det i de populæreanerkendelsesteorier. I et komplekst og funktionelt uddifferentieret samfund kananerkendelse ikke stå for noget meget entydigt. Lige så mange funktionellesamfundssystemer der findes, ligeså mange måder at anerkende på må i princippettages i betragtning.Det moderne menneske er vant til at pendle imellem og indtage eller blive udsat formangfoldige subjektpositioner/subjektiveringer. Og måske kan man i forlængelse herafsige: I det moderne samfund er det en forlegenhedsstrategi eller -situation, om tiltalen20