En sociologisk refleksion over ... - Socialstyrelsen

En sociologisk refleksion over socialpædagogikkens muligheder i demensomsorgog målrettet samvær mellem en plejeperson og en beboer. Kontaktøen ervelstruktureret i faser med en begyndelse, et forløb og en afslutning” (Borresen, Mette,Helle Krogh Hansen og Lis- Emma Trangbæk, 2004, s. 24)Orientering mod relationer og hjemlighed bindes på den måde sammen med mereinstrumentelle og rationelle handle- og kommunikationsformer – i et interessant, og såvidt man kan se ud at denne undersøgelses resultater, ganske effektivt miks.Handleplanen, som den rationelle måde at tilrettelægge professionelt arbejde på,bygger naturligvis på den socialpædagogiske analyse model, der retter sig mod entydeliggørelse af tilbageværende og intakte færdigheder og ressourcer hos menneskermed demens. Særligt i analysemodellens sjette punkt er disse ressourcer fremhævetsom lyspunkter og formuleret som beboerens evne til at kunne fremsætte ønsker, til atopleve, til at have social opmærksomhed osv.(Borresen, Mette, Helle Krogh Hansen ogLis- Emma Trangbæk, 2004, s. 69 ff).3.3 Kommunikationens fortsættelse – asymmetrisering som forstærkningTidsmæssig forstærkning i form af sekventialisering af kommunikationen med dendemente er ikke tilstrækkelig sikring af kommunikationens ”naturlige” fortsættelse. Forat sikre dette må der placeres og defineres et professionelt-moralsk ansvar (vi talerikke om jura men om professionens eller faglighedens egen formulerede etik) ligesomdet professionelle fortsæt må afstives ideologisk og på anden vis. Der må ikke væretvivl om, at den socialpædagogiske hensigt er den gode hensigt og at den faktisk kanpraktiseres. Vi kalder denne type af kommunikativ forstærkning, der hviler på enunderstregning af professionalisme og faglighed, for asymmetrisk forstærkning.Systemteoretisk er kommunikation den næsten samtidige selektion af information,meddelelse og forståelse. Hvis en af disse selektioner mangler, kommerkommunikationen ikke i stand. Hvis, med andre ord, der ikke foreligger en meddelelse(fordi adfærd fortolkes som adfærd og ikke meddelelse) eller forståelse ikke opnås,heller ikke engang som misforståelse, kommer kommunikationen ikke i stand og da deraltid indgår flere deltagere i en kommunikation og eftersom kommunikation ikke er énhandling, men en samlet forekomst af tre operationer, nytter det ikke – ud fra en strengt61