<strong>En</strong> <strong>sociologisk</strong> <strong>refleksion</strong> <strong>over</strong> socialpædagogikkens muligheder i demensomsorgspørgsmål om at få øje på reaktionerne og at værdsætte dem” ((Borresen, KroghHansen og Trangbæk , 2004, s. 38 f).På grund af de omtalte uundgåelige forstyrrelser i kommunikationens naturlige flow,forstyrrelser der ikke kan <strong>over</strong>vindes på sædvanlig vis, kommer socialpædagogikken tilat udfolde et paradoks i forhold til kommunikationens tidsdimension. På den ene sideer socialpædagogikkens primære indstilling af opmærksomheden påkommunikationens nu og her, på det spillende nærvær og betydningen af at ”være idet” og ”rumme hinanden”, på afsøgningen af forståelse i den intense tilstedeværelse, iden fælles perceptionskontekst som nu og her er den gældende. På den anden sidemå den indstille sig på sandsynlige kommunikationsnedbrud og på muligheden forforebyggelse heraf gennem opdelingen af det kvalificerede samvær i sekvenser afpassende varighed (det kan være svært bare at turde ”være i det”, turde være til stede)og gennem forberedelse, fx ved at udbygge kendskabet til den dementes livshistoriegennem udnyttelse af alternative kilder.Det er ikke karakteristisk, når det hjemlige og samværet i hjemmet understreges ellerbetegnes, at fremhæve behovet for pauser i samværet af hensyn til muligheden for atopnå forståelse for hinanden. Når behovet for pauser alligevel fremhæves, også i dehjemlige sammenhænge, er det af andre grunde. I det ”hjemliggjorte” hjem, altså densociale boform, er det imidlertid oplagt, at personalet må have tid til <strong>refleksion</strong> oganalyse og det gælder måske særligt i de tilfælde, hvor beboerne er krævende på enlidt utilgængelig måde (det mindste sproglige og kropslige signal er væsentligt, menmåske ikke umiddelbart forståeligt, hvorfor det omhyggeligt må dechifreres ogafkodes 10 ). Et socialpædagogisk svar på, hvorledes naturligt samvær kan doseres irealistiske sekvenser, er kontaktøen 11 som en vigtig relationsopbyggende og -vedligeholdende aktivitet i den individuelt tilpassede socialpædagogiske handleplan.”<strong>En</strong> kontaktø er en kontaktfremmende aktivitet, der omfatter flere dagligekorttidskontakter mellem en medarbejder og en person. Det er et koncentreret, fastlagt10 Det er ikke usædvanligt at italesætte socialt arbejde som afkodningsarbejde. Hos Per Revstedt finder viforestillingen om, at socialarbejderen skal forløse den (tilsyneladende) asociale person ved at frigøre hansindre kerne. Asocialiteten er på det manifeste, det vil sige <strong>over</strong>fladiske, niveau. Herunder gemmer sig ensocial kerne (på det latente niveau). Arbejdet med at forløse den latente kerne og bringe den sandemenneskelighed, der er ufordærvet af samfundsmæssigt tryk og vold og vanskelige livsbetingelser, til friudfoldelse er et rebus arbejde, hvor socialarbejderen må finde den nøgle, der kan afkode den nødstedtesskjulte budskab.11 Kontaktøen bliver behandlet yderligere i et senere afsnit (afsnit 0).60
<strong>En</strong> <strong>sociologisk</strong> <strong>refleksion</strong> <strong>over</strong> socialpædagogikkens muligheder i demensomsorgog målrettet samvær mellem en plejeperson og en beboer. Kontaktøen ervelstruktureret i faser med en begyndelse, et forløb og en afslutning” (Borresen, Mette,Helle Krogh Hansen og Lis- Emma Trangbæk, 2004, s. 24)Orientering mod relationer og hjemlighed bindes på den måde sammen med mereinstrumentelle og rationelle handle- og kommunikationsformer – i et interessant, og såvidt man kan se ud at denne undersøgelses resultater, ganske effektivt miks.Handleplanen, som den rationelle måde at tilrettelægge professionelt arbejde på,bygger naturligvis på den socialpædagogiske analyse model, der retter sig mod entydeliggørelse af tilbageværende og intakte færdigheder og ressourcer hos menneskermed demens. Særligt i analysemodellens sjette punkt er disse ressourcer fremhævetsom lyspunkter og formuleret som beboerens evne til at kunne fremsætte ønsker, til atopleve, til at have social opmærksomhed osv.(Borresen, Mette, Helle Krogh Hansen ogLis- Emma Trangbæk, 2004, s. 69 ff).3.3 Kommunikationens fortsættelse – asymmetrisering som forstærkningTidsmæssig forstærkning i form af sekventialisering af kommunikationen med dendemente er ikke tilstrækkelig sikring af kommunikationens ”naturlige” fortsættelse. Forat sikre dette må der placeres og defineres et professionelt-moralsk ansvar (vi talerikke om jura men om professionens eller faglighedens egen formulerede etik) ligesomdet professionelle fortsæt må afstives ideologisk og på anden vis. Der må ikke væretvivl om, at den socialpædagogiske hensigt er den gode hensigt og at den faktisk kanpraktiseres. Vi kalder denne type af kommunikativ forstærkning, der hviler på enunderstregning af professionalisme og faglighed, for asymmetrisk forstærkning.Systemteoretisk er kommunikation den næsten samtidige selektion af information,meddelelse og forståelse. Hvis en af disse selektioner mangler, kommerkommunikationen ikke i stand. Hvis, med andre ord, der ikke foreligger en meddelelse(fordi adfærd fortolkes som adfærd og ikke meddelelse) eller forståelse ikke opnås,heller ikke engang som misforståelse, kommer kommunikationen ikke i stand og da deraltid indgår flere deltagere i en kommunikation og eftersom kommunikation ikke er énhandling, men en samlet forekomst af tre operationer, nytter det ikke – ud fra en strengt61