En sociologisk refleksion over ... - Socialstyrelsen

En sociologisk refleksion over socialpædagogikkens muligheder i demensomsorgtil syne i videnslandskabet. Det er altså ikke sådan, at jo mere man ved, des mindre erder tilbage at vide noget om. Tværtimod: Viden avler ikke-viden. Når viden bliverstørre, bliver også ikke-viden større.Viden på demensområdet er blevet større og mere kompleks i de senere år.Gerontopsykologien beskrives nu som et konsolideret speciale (Larsen, 2207). Etvigtigt tema indenfor emnekredsen om den patologiske aldring er demens, som ikkekun findes i én form, men i en række forskellige, der dog alle har det til fælles, at deindebærer progredierende tab af en række centrale kognitive, emotionelle,adfærdsmæssige og sociale funktioner. Tabene har betydning for samspillet mellemden syge og hans omgivelser. Demens betyder direkte oversat ”fra forstanden” eller”afsind”. De domæner, der påvirkes, er gnose (evnen til at erkende kompleksesanseindtryk), hukommelse (evne til at huske), den sproglige evne (både evnen til atforstå og udtrykke). Desuden forskellige eksekutive funktioner, personlighed ogpraktiske færdigheder.Kompleksiteten i viden på demensområdet kan beskrives på mange måder:Dels er der tale om en sygdom, der kan være vanskelig at diagnosticere og skelne fraalmindelige aldringssymptomer. Den diagnostiske viden er blevet stadig mere forfinet itakt med, at forholdet mellem det almene og det patologiske og mellem forskelligedemensformer er blevet bedre belyst.To demensformer kan være lige så forskellige som en neurose og en psykose. Der kantales om demens af Alzheimer typen, om frontotemporal demens, lewy body demensog vaskulær demens. Hertil kommer andre, mere sjældent forekommende tilfælde.Denne viden kan kombineres med en stadigt mere forfinet viden om, hvorledesforskellige lægemidler kan have forskellige virkninger og bivirkninger i forskellige doserpå forskellige demenssygdomme i forskellige stadier.Dels er der tale om sygdomsforløb, der nok er blevet beskrevet som progredierendetabshistorier med standardiserende eller typologiske træk, men dog med en øgeterkendelse af, at den praktiske virkelighed ikke altid følger de teoretiske modeller. Denviden, der belyser sygdommens komplicerede samspil med forskellige faktorer somsituationsforståelse, personlighed, omgivelsernes reaktioner mv. bliver således tilligemere forfinet, om end der særligt her stadig er meget uopdyrket land.41