En sociologisk refleksion over ... - Socialstyrelsen

En sociologisk refleksion over socialpædagogikkens muligheder i demensomsorginternationale menneskerettighedskonventioner, der siden første verdenskrig er blevetstadigt flere og mere udbyggede – også på området for psykisk (og i øvrigt også fysisk)funktionshæmmede. Flere relevante konventioner kan nævnes i denne forbindelse,herunder Europarådets konvention til Beskyttelse af Menneskerettigheder ogGrundlæggende Frihedsrettigheder, Europarådets konvention om menneskerettighederog biomedicin, FNs standarsregler om Lige Muligheder for Handicappede, FNskonvention om borgerlige og politiske rettigheder.Særligt med hensyn til institutionsbegrebets ophævelse har dette sin baggrund i endiskussion om handicappedes ret til en bolig på lige fod med andre ioverensstemmelse med FNs erklæring om lige adgang for handicappede fra december1993. Udgangspunktet for en række organisationer under forarbejderne til lov omsocial service var, at alle skulle bo i boliger reguleret efter de almindelige boligretligeregler.Den retlige udfordring fra menneskerettighederne er oplagt deres universalitet. Hvordet retlige personbegreb (som i øvrigt har sit udspring i civilretten) var knyttet tilsamfundsmæssig status og muliggjorde en differentiering i forskellige grundlæggenderets positioner, der kunne tilskrives forskellige personer, betydermenneskerettighedernes personelle udstrækning, at denne mulighed er væk. MedZahle (?, s. 33-34) kan vi sige, at menneskerettighederne i dag vedrører en så brogetskare, at der ikke kan tales om rettigheder med et fast og ensartet indhold.Rettighederne, som i deres meget abstrakte form principielt deles af alle, skal i højeregrad omsættes konkret i forhold til enkeltområder og persongrupper, hvor demente ereen sådan gruppe.Vil man bevæge sig længere ind i den magtanvendelsesproblematik, der ersocialpædagogikkens indgang til demensområdet, må man indledningsvis skelnemellem omsorgen for psykisk habile og omsorgen for psykisk inhabile. Påhjælpeområdet vedrørende psykisk habile råder ”selvbestemmelsesretten”, næstenuden indskrænkning (indskrænkning kan kun komme på tale i nødretslige tilfælde). Påområdet for psykisk inhabile, hvortil demente må regnes, kan man derimod ikke ladeselvbestemmelsesretten råde fuldstændigt. Sidstnævnte område er differentieret i etkommunalt socialt område og et regionalt (tidligere amtsligt) psykiatrisksygehusområde. Det psykiatriske hospital er først og fremmest en behandlende27