En sociologisk refleksion over ... - Socialstyrelsen

En sociologisk refleksion over socialpædagogikkens muligheder i demensomsorgspørgsmål om at få øje på reaktionerne og at værdsætte dem” ((Borresen, KroghHansen og Trangbæk , 2004, s. 38 f).På grund af de omtalte uundgåelige forstyrrelser i kommunikationens naturlige flow,forstyrrelser der ikke kan overvindes på sædvanlig vis, kommer socialpædagogikken tilat udfolde et paradoks i forhold til kommunikationens tidsdimension. På den ene sideer socialpædagogikkens primære indstilling af opmærksomheden påkommunikationens nu og her, på det spillende nærvær og betydningen af at ”være idet” og ”rumme hinanden”, på afsøgningen af forståelse i den intense tilstedeværelse, iden fælles perceptionskontekst som nu og her er den gældende. På den anden sidemå den indstille sig på sandsynlige kommunikationsnedbrud og på muligheden forforebyggelse heraf gennem opdelingen af det kvalificerede samvær i sekvenser afpassende varighed (det kan være svært bare at turde ”være i det”, turde være til stede)og gennem forberedelse, fx ved at udbygge kendskabet til den dementes livshistoriegennem udnyttelse af alternative kilder.Det er ikke karakteristisk, når det hjemlige og samværet i hjemmet understreges ellerbetegnes, at fremhæve behovet for pauser i samværet af hensyn til muligheden for atopnå forståelse for hinanden. Når behovet for pauser alligevel fremhæves, også i dehjemlige sammenhænge, er det af andre grunde. I det ”hjemliggjorte” hjem, altså densociale boform, er det imidlertid oplagt, at personalet må have tid til refleksion oganalyse og det gælder måske særligt i de tilfælde, hvor beboerne er krævende på enlidt utilgængelig måde (det mindste sproglige og kropslige signal er væsentligt, menmåske ikke umiddelbart forståeligt, hvorfor det omhyggeligt må dechifreres ogafkodes 10 ). Et socialpædagogisk svar på, hvorledes naturligt samvær kan doseres irealistiske sekvenser, er kontaktøen 11 som en vigtig relationsopbyggende og -vedligeholdende aktivitet i den individuelt tilpassede socialpædagogiske handleplan.”En kontaktø er en kontaktfremmende aktivitet, der omfatter flere dagligekorttidskontakter mellem en medarbejder og en person. Det er et koncentreret, fastlagt10 Det er ikke usædvanligt at italesætte socialt arbejde som afkodningsarbejde. Hos Per Revstedt finder viforestillingen om, at socialarbejderen skal forløse den (tilsyneladende) asociale person ved at frigøre hansindre kerne. Asocialiteten er på det manifeste, det vil sige overfladiske, niveau. Herunder gemmer sig ensocial kerne (på det latente niveau). Arbejdet med at forløse den latente kerne og bringe den sandemenneskelighed, der er ufordærvet af samfundsmæssigt tryk og vold og vanskelige livsbetingelser, til friudfoldelse er et rebus arbejde, hvor socialarbejderen må finde den nøgle, der kan afkode den nødstedtesskjulte budskab.11 Kontaktøen bliver behandlet yderligere i et senere afsnit (afsnit 0).60