En sociologisk refleksion over ... - Socialstyrelsen

En sociologisk refleksion over socialpædagogikkens muligheder i demensomsorgbesluttes i samarbejde med den enkelte, der, uden for de tilfælde, hvor bostedetundtagelsesvist drives efter gamle (men dog modificerede) regler for plejehjem,endvidere har visse valgmuligheder, fx vedrørende valg af leverandør.Pædagogikken udgør på den ene side et selvstændigt og universelt perspektiv påverden. Ligesom økonomien lader sig lede af sin egen kode, betaling/ikke-betaling (ogomregner alt i mediet penge), retten lader sig lede af sin kode ret/ikke-ret (og formermediet retfærdighed), politikken lader sig lede af sin kode regering/opposition (ogformer mediet magt), har pædagogikken sin egen ledende kode, ressourcer/ikkeressourcer,og sit eget medium, livshistorien, som den kan relatere til alle livets ogsamfundets forhold. Socialpædagogikken tilbyder i forlængelse heraf et helt særligt ogirreduktibelt perspektiv på demensomsorgsarbejdet, et perspektiv, der principielt mågøre krav på at være dét ledende perspektiv, som kan bringe udvikling og fornyelse iforholdet mellem professionelle og demente og bidrage til dementes realisering aftilbageværende ressourcer.På den anden side er pædagogikken som fornyende og rekonstruende instans henvisttil det moderne vilkår: At der på velfærdsområdet gerne er flere konkurrerendeperspektiver i spil og at socialpædagogikken må optræde taktfuldt og realistisk for atsandsynliggøre sin egen plads i demensomsorgsarbejdet. Med hensyn til det taktfuldeer det nævnt, at socialpædagogikken snarere end at fare frem med et fremmedbudskab, som forlanges slugt uden indsukring, fremstiller sig som forløser af noget, derallerede ligger latent og beder om at få mere plads: En naturlig indstilling, en kreativimpuls, en lettere fortrængt, men hurtigt aktiveret medmenneskelighed.Med hensyn til det realistiske er det oplagt, at socialpædagogikken må udvikle former,der matcher velfærdsområdets organisatoriske beslutningskontekst og tillader den atindgå i de handleplaner og individualiserede hjælpeskemaer, som er lovbefaledeog/eller en del af hverdagen.Det tyder på, at ”kontaktøen” er en sådan form. Socialpædagogikken handler ikkemindst om at indstille opmærksomheden på ”relationer”, på ”nærvær”, på aktiviteterman har ”sammen med” den demente, fordi man lige nu kan finde sammen om dem,om nødvendigt ved at udsætte andre ”nødvendige opgaver”. Nødvendige opgaverfremgår af plejeplaner, sygeplejecardex, pleje- og omsorgsplaner.70