04.01.2017 Views

Hemmelige haver

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

De imponerende rododendron

En af Gerdas store interesser var rododendron, og det var et

godt valg, fordi jorden på stedet var sur og den omkransende

skov en fantastisk kulisse. Kærligheden opstod i første omgang,

da hun så dem i fuldt flor på Brahetrolleborg Slot ved

Faaborg.

En af de første, som for alvor så rododendrons potentiale

i danske haver, var planteskoleejer Aksel Olsen. Han købte i

1917 en lille ejendom sydøst for Kolding, hvor han lagde grunden

til sin senere meget berømte planteskole Brændkjærhøj.

Den var en hyggelig blanding af planteskole, forsøgshave, studiehave,

botanisk have og lærested for talrige unge gartnere

gennem mange årtier. Planteskolens speciale var botaniske arter

hjembragt af plantejægere fra fjerne egne, især Kina og Himalaya.

Aksel Olsen havde en flittig korrespondance med engelske

og skotske planteeksperter og modtog blandt andet frø fra Den

Kongelige Botaniske Have i Edinburgh. Selv meget eksotiske

frø fik han til at spire og passede og plejede de spæde planter

med stor omhu. Efterhånden som de voksede, havde han

et skarpt blik for og en enestående evne til at udvælge særligt

smukke eksemplarer, som var velegnede til dyrkning i danske

haver og havde mulighed for at trives i vores klima.

Når man læser Aksel Olsens plantebeskrivelser i artikler

eller i planteskolens kataloger, er det tydeligt, at han også havde

en flydende pen. Det er glødende kærlighedserklæringer til

planterne suppleret med nøgterne, gartneriske råd. Katalogerne

er så spækkede med oplysninger, at kendere ofte har nævnt,

at de overgår samtlige plantekataloger i den vestlige verden.

Planteskolen var indrettet således, at planter fra samme

hjemegn og med samme krav til klima og jordbund blev placeret

under ensartede forhold. Således opstod Den Geografiske

Have med enklaver til planter fra Vestkina, Himalaya, Nordamerika

og så videre.

I 1963, da Aksel Olsen var midt i halvfjerdserne, overtog

Kolding Kommune planteskolens jorder, og den dag i dag er

Den Geografiske Have i Kolding en offentlig park med karakter

af botanisk have. Denne overdragelse glædede virkelig Aksel

Olsen, der i en alder af 95 år gik bort i 1982.

Holger fortæller, hvordan han de første år ofte tog med Gerda

til Aksel Olsens planteskole i Kolding, og at mange rododendron

blev bragt med derfra. Hjemme igen blev de plantet efter

alle kunstens regler, og for at tilføre ekstra surhed til jorden

blev der hentet grannåle fra skoven.

Før i tiden var der også store staudebede og en kæmpe

frugthave, men de blev nedlagt i takt med, at Gerda og Holger

blev ældre. I dag går vedligeholdelsen af haven mest ud på

at slå græs, og det har Holger naturligvis hjælp til. Heldigvis

kræver de imponerende rododendronbuske ikke nogen særlig

pleje. De står smukt grønne vinteren igennem, og hvert år

først i juni folder de sig ud og åbenbarer de fineste farver. Det

er virkelig flot. Jeg har selv set det, som det fremgår af billederne

her. De er taget første gang, jeg besøgte Holger.

Da jeg kørte derfra, var jeg i ekstra løftet stemning. Holger

og hans sted dybt inde i en fynsk skov var et fund. En virkelig

hemmelig have.

For et par dage siden, midt i oktober 2011, ringede jeg til Holger

for lige at få de sidste oplysninger på plads. Jeg må indrømme,

at jeg var spændt på, hvordan Holger havde det. For

når man er på vej mod de 98, kunne man godt forestille sig,

at det måske begyndte at knibe lidt med hukommelsen. Men,

nej, her var ingen grund til bekymring.

Jeg fik svar på et par sidste spørgsmål, og inden vi ringede

af, sagde Holger: “Claus Dalby. Jeg har læst de havebøger, som

du havde med til mig sidst. Og hvor er de gode.”

Det glædede mig naturligvis meget.

En imponerende flot Rhododendron catawbiense.

118

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!