Hemmelige haver

Det skønneste drivhus
Jeg har ‘et eller andet’ med drivhuse og er konstant på udkig
efter nye, som jeg kan fotografere og skrive om. Ikke dem,
man kan købe færdige, men unikke bygninger, som man kun
sjældent ser. Sådan et har Margit, så da jeg havde modtaget
materialet fra hende, kontaktede jeg hende straks og spurgte,
om jeg ikke måtte komme og besøge hende. Det drivhus og
den have ville jeg gerne opleve live. Jeg var meget velkommen.
Det skulle vise sig, at stedet ikke var sådan lige at finde,
selv om jeg havde den eksakte adresse. Der må være noget galt,
tænkte jeg, da jeg kørte rundt mellem en bebyggelse af to- treetagers
ejendomme. Et ganske hyggeligt kvarter, men ikke
lige et sted, hvor man forventede at komme til en have som
den, jeg havde set på billederne. Ud af bilen for at spørge, om
vejnavnet var rigtigt. Jo, det var det, fortalte en venlig, ældre
dame, og hun kunne da også fortælle, at jeg skulle køre ned ad
en lille stikvej for at komme til Margits have. Jeg var på rette
spor og fandt snart haven i udkanten af bebyggelsen.
Det viste sig at være en rigtig skøn have og et lige så dejligt
drivhus. Og selv om de billeder, som jeg havde fået tilsendt,
var fine, ydede de slet ikke stedet fuld retfærdighed. Det var
endnu mere charmerende i virkeligheden.
198