Hemmelige haver

haveklub

En passion

Havens ejer er kongelig skuespiller Søren Sætter-Lassen. Det

var Ghita Nørby, som fortalte mig, at en af hendes yndlingssamtalepartnere,

når det gjaldt roser, var Søren. “Ham må du

besøge,” sagde hun og arrangerede et møde.

Første gang, jeg gæstede ham, var en dejlig forårsdag, og

som det oftest er, når to mennesker med samme interesse mødes,

faldt vi straks i snak. Jeg var selvfølgelig interesseret i at

høre, hvordan det med haveinteressen var opstået, og hvornår

han var begyndt at have have på dette sted. Vi gik en tur rundt

og så på de talrige roser med mange løfterige knopper. Om en

lille måneds tid, når de åbenbarer deres indre, vil jeg komme

tilbage. I dag skulle vi bare tale sammen.

Søren fortalte, at det charmerende, sortmalede træhus, der i

høj grad bidrager til havens romantiske og også nostalgiske

stemning, altid har været i familiens eje. Det blev bygget i 1919

af hans oldefar, og senere overtog Sørens farfars lillesøster huset.

Hun boede her indtil 1996. Dernæst flyttede Søren ind.

Oprindeligt var grunden noget større, men på et tidspunkt

blev en del af jorden solgt fra. Farfarens søster var også vældig

haveinteresseret, men i hendes tid var der mest køkkenhave.

“Jeg har altid været glad for blomster og husker især min

mormors have,” fortæller Søren. Og det er roserne, som har

prentet sig i hans erindring. Nogle fik hun fra Valdemar Petersen,

der drev sin kendte rosenplanteskole i Løve cirka ti kilometer

nord for Slagelse. Han gjorde et utrætteligt arbejde for

at udbrede kendskabet til de historiske roser, som en lang periode

var ved helt at gå i glemmebogen. Det er da også de historiske

roser, som interesserer Søren mest. Dog pointerer han, at

han er meget åben over for og også vældig godt kan lide mange

af de engelske og nogle af de moderne roser.

“Det sker, at jeg møder rosenfolk, som kun interesserer sig

for de historiske roser. Sådan er jeg ikke. Jeg vil medgive, at

der inden for denne gruppe findes arter og sorter, som vore

dages roser på ingen måde kan komme op på siden af, men

jeg synes, at man snyder sig selv, hvis man ikke tager det hele

med,” siger Søren.

Han nævner det faktum, at langt de fleste af de historiske

roser kun blomstrer én gang. Det lever han fint med, men

når han nu er så passioneret, ville han alligevel nødigt undvære

de genblomstrende roser, som kommer med endnu et flor i

august og september.

Herover: ‘Blush Noisette’.

Næste side: ‘Paul Transon’.

170

More magazines by this user