Hemmelige haver

Projekterne
Det er givet, at folk uden den samme dybfølte interesse har
svært ved at forstå drivkraften hos virkelige havenørder.
Da Jytte og John overtog huset og grunden for godt og vel
en halv snes år siden, var haven ikke-eksisterende. Blot en stor,
‘langhåret’ græsplæne. Det var første gang, Jytte stod med et
jomfrueligt stykke jord. Nu skulle hun lave sin egen have, men
først var det huset, det gjaldt.
“Da vi var ved at nå målet, hvad husets indretning angik,
begyndte jeg at lægge planer for haven. Langsomt satte jeg
John ind i mine tanker, men det var tydeligt, at det var meget
svært for ham at forstå, hvor jeg ville hen. Det var jo heller
ikke en have sådan i gængs forstand, jeg gik og ønskede mig.
Nærmere et forsøg på at skabe et stykke kontrolleret natur, der
skulle ligge meget tæt op ad naturens egen skødesløse måde at
beplante på. Ingen planter sået eller placeret i rækker; ingen
firkanter eller former, som naturen ikke selv havde fundet på.”
Jytte betegner sig selv som en ‘stemningsstylist’. De første
Forrige side: Rose ‘Madame Plantier’.
Herover: Lupin ‘Chandelier’. Græssen, som Jytte har fra sine
bedsteforældres have, kender hun ikke navnet på.
år kløede de bare på. Der var ingen tegninger, men John prøvede
at forstå de mange billeder, som myldrede frem i Jyttes
hoved.
Efterhånden som haveinteressen blev intensiveret, begyndte
Jytte at fordybe sig i den engelske havelitteratur, og det blev
en øjenåbner af de store, da hun opdagede, at ‘hendes’ havestil
faktisk havde et navn. Det, de var i gang med at skabe, var en
rigtig engelsk cottage garden – en havegenre, som først de senere
år har vundet indpas i Danmark.
I bogen Den Engelske Have gør forfatteren Ursula Buchan meget
fint rede for cottage-stilen:
Stilen stammer fra sidste halvdel af 1800-tallet og var især i begyndelsen,
men ikke udelukkende, tilpasset ejere af mindre
huse, snarere end de store godser. Overordnet kan man sige, at
det handler om haver, der ikke er ‘designede’. Det var en enkel –
men langt fra ukunstnerisk – haveform, hvor sparsommelighed
og selvforsyning, der var så livsnødvendige under tidligere tiders
depressioner i landbruget, var beundrede dyder. Dette gav sig udslag
i anvendelsen af naturgødning, kompostering og bladmuld,
såvel som brug af enkle og landlige haveelementer for eksempel
pergolaer og rustikke havemøbler.
133