Hemmelige haver

På landevejen
Det var en herlig forårsdag i maj, da jeg satte kursen mod øst.
Jeg skulle besøge flere på min tur, men i dag var det først og
fremmest Myrth, det gjaldt. Jeg kan godt lide at køre bil, og
det bliver til en del kilometer hvert år. Her har jeg tid til at sidde
og tænke og glæde mig over alt det spændende, jeg skal ud
at opleve – fotografere og skrive om.
Det var først i 2003, at jeg for alvor begyndte at fotografere,
og når jeg gik i gang, var det tvunget af omstændighederne. I
2002 udgav jeg min første bog, Krukker i haven – den eneste
af mine bøger, som jeg ikke selv har taget billeder til. Her lærte
jeg, hvor vigtigt det er med lyset, når man skal fotografere
have. Det lyder måske paradoksalt, men faktisk er sol fra en
skyfri himmel den værste fjende ved havefotografering, fordi
det stærke lys gør, at der er al for stor kontrast mellem lys og
skygge. En let diset dag er klart at foretrække.
Fotografer er dyre, og derfor er det temmelig omkostningsrigt,
hvis de skal gå og vente på, at lyset/vejret bliver optimalt.
Derfor valgte jeg selv at gå i gang og tog alle billederne til bog
nummer to, Den levende have, som udkom i 2004. Jeg havde
aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg selv skulle
komme til at fotografere, men sådan blev det altså. Og jeg elsker
det!
Jeg er et meget visuelt menneske og tænker i første omgang
langt mere i billeder end i ord. Hvad er det for en historie, jeg
vil fortælle? Er der et specielt farvetema? Er det den vilde del
af haven, jeg vil fokusere på? Eller den mere tæmmede? Mulighederne
er som regel mange.
Pen og papir er også vigtige, men jeg bliver nødt til at indrømme,
at jeg ikke er en specielt god interviewer. Jeg skriver
lidt ned undervejs, men paradokset er, at min skrift er så ulæselig,
at jeg nogle gange selv har svært ved at tyde den. Heldigvis
har jeg en forholdsvis god hukommelse, og billederne hjælper
ofte historien på vej.
Da jeg kørte ind ad indkørslen (denne gang fandt jeg den i første
forsøg!), var det tydeligt, hvor meget haven havde skiftet
karakter, siden sidst jeg var her. Meget tydede på, at vi havde
valgt en god dag, for allerede inden jeg nåede huset, kunne jeg
se, at de violette catawbiense-rododendron var sprunget ud.
62