Hemmelige haver

haveklub

En ung kolonihave

Når jeg kommer forbi et kolonihavekvarter, stikker jeg ofte

næsen indenfor og går en tur. Her er der som regel så fortættet

en haveglæde, at man ikke kan undgå at blive helt varm om

hjertet.

Det er en kendt sag, at kolonihaverne i begyndelsen var

forbeholdt arbejderne, der her fik et fristed, hvor de først og

fremmest kunne dyrke grøntsager. Gamle billeder viser, hvorledes

haverne oprindeligt blot var forsynet med små skure. Senere

kom der lidt større huse til, ofte bygget af genbrugsmaterialer.

Langsomt udviklede de sig til små sommerhuse, og

mange flyttede ud i ‘haven’ om sommeren. Der hersker ingen

tvivl om, at her har man haft megen kvalitetstid, længe inden

dette ord overhovedet blev opfundet. Man kan nemt tænke sig

til, hvilken lise for sjælen det må være at komme ud i det fri,

hvis man dag efter dag arbejdede på en fabrik og boede i en

lille lejlighed. Det er klart, at pladsen også var trang i kolonihavehusene,

men så kunne man heldigvis opholde sig i det

grønne.

Gennem mange år var det overvejende ældre mennesker,

der havde kolonihaver, men nu er også de unge og desuden

en del indvandrere blevet ‘kolonister’. Man oplever, at flere og

flere børnefamilier køber en kolonihave, og det handler naturligvis

om, at de fleste kolonihaver ligger meget bynært. Haverne

har mange steder skiftet karakter, og en trend er, at det igen

er blevet populært at dyrke grøntsager, bær og frugt. Det ses

tydeligt, når man går rundt og kigger ind over hækkene.

Næste side: Rabarber i blomst mellem forårsløgvækster.

72

More magazines by this user