Hemmelige haver

haveklub

Havehistorie

På turen rundt fortæller Jytte, at hun har elsket blomster, så

længe hun kan huske.

“Faktisk tror jeg, at jeg er født med nektar i blodet,” siger

hun smilende. “Jeg er vokset op langt ude på landet nogle kilometer

herfra og var i bogstaveligste forstand et naturbarn. Var

ude stort set hele året. Ikke kun om foråret og sommeren, men

også om vinteren. For eksempel husker jeg en gang, da jeg havde

samlet de fineste grene med rimfrost. Alle kan regne ud,

hvad der skete, da jeg kom ind til min mor i det varme køkken.

Hvor blev jeg ked af det; tårerne fik frit løb.

Om sommeren var jeg som regel altid at finde ude på engen,

hvor jeg især beundrede de lysegule engkabelejer, det fine

hjertegræs og de vilde orkideer. Dengang var der ingen, der

vidste, at orkideerne var fredede – der var jo så mange – så jeg

plukkede talrige flotte buketter.

Grøftekanterne i miles omkreds kendte jeg selvfølgelig også

indgående og vidste næsten på dato, hvornår jeg kunne plukke

engelskgræs til kranse eller lupiner til dekorationer.

Mine forældres have var også et sted, hvor jeg opholdt mig

meget, og jeg blev næsten syg af længsel efter nye blomsteroplevelser,

når jeg i nabohaverne så særlige vækster, jeg ikke

umiddelbart kendte.

Det er altså især det vilde og utæmmede, der optager mig,

og derfor ser haven her i dag ud, som den gør. Det er jo ikke

sådan en pæn have, og derfor har det heller aldrig strejfet mig,

at den skulle vises frem.”

Herover: Løjtnantshjerte i selskab med den lyserøde tulipan ‘Esther’.

Næste side: ‘Esther’, ‘Black Parrot’ og ‘Blue Diamond’, ‘Blue

Diamond’ og i forgrunden ‘Negrita’.

124

More magazines by this user