Hemmelige haver

Roser og stauder
Der er en ting, som jeg igen og igen slår fast: Det passer ikke,
når nogen siger, at man ikke kan plante roser og stauder sammen.
Glem det vrøvl! Man har gjort det i England i generationer,
og hvorfor skulle man så ikke kunne gøre det herhjemme?
Nina har sikkert aldrig hørt, at man ikke kan. Hun har i hvert
fald gjort det – plantet tre ‘Jack Cartier’-roser i staudebedet, og
som det fremgår af billederne, ser de da ikke ud til at lide nød.
Ønsker man, at roser og stauder skal danne partnere, bliver
man det første år eller to dog nødt til nøje at overvåge, at
de små roser ikke bliver overvokset af stauderne. Efter et par
år, når roserne er skudt i vejret, skal de nok klare sig. Især hvis
man passer og plejer dem med vand og gødning.
Når man vælger stauder, der skal danne selskab med roser,
er det vigtigt, at planterne ikke bliver for høje. Nina anbefaler
stjerneskærm, smalbladet klokke og storkenæb som nogle af
de mest oplagte, og det herlige ved dem er, at de fås i mange
forskellige højder, drøjder og farver.
På muren ind mod huset, for enden af terrassen, er der
plantet et par ‘Gerbe’-roser, som blomstrer overdådigt. Det er
en skøn historisk slyngrose med en duft, der minder om pæoners.
Blomstrer desværre kun én gang per sæson.
Det, at rosen er espalieret under vinduet, giver ikke kun
en rigtig fin indramning af den foranstående bænk, men gør
også, at der kommer endnu flere blomster. Sagen er nemlig
den, at lange rosenskud, som spændes vandret ud, begynder
at skyde med nye blomsterdygtige skud fra alle bladhjørner. Et
skud, der går lodret op, blomstrer kun i toppen.
Har man først oplevet Ninas have, kan man ikke forestille
sig den uden roser. Når de blomstrer, bliver haven ikke skønnere.
Herunder: ‘Jack Cartier’-roser i staudebedet.
Næste side: Et betagende syn. ‘Gerbe’-rose.
152