Brugerdreven innovation i medicobranchen

104
lustrerer, at teknologien og brugernes særlige behov som regel tænkes ind i
produktet ”parallelt”. Der er altså ikke er tale om, at en teknologisk løsning i
produktet tilpasses brugernes behov. Det er brugernes behov, der er udgangspunktet.
Et andet fællestræk er, at afdækningen af brugernes behov foregår på en meget
professionel og systematiseret vis. Det kommer blandt andet til udtryk ved,
at virksomhederne anser det for afgørende, at de har adgang til den viden og
de kompetencer, der skal til for at kunne bedrive brugerdreven innovation.
Kompetencer inden for brugerforståelse, analyse af markedsudvikling, design
etc. anses som fuldt så afgørende som fx teknologiske kompetencer. Nogle af
virksomhederne vælger at have den slags kompetencer i virksomheden og ansætter
højt specialiserede medarbejdere til at løfte disse opgaver. Ofte er disse
medarbejdere ret centralt placeret i virksomheden. Andre vælger at samarbejde
med specialiserede innovationskonsulenter om afdækning af de ukendte
brugerbehov og udvikling og design af nye produkter og processer, der kan
tiltrække nye kunder.
Ser vi på rammebetingelserne for brugerdreven innovation peger casestudiet
fra Bay Area på fl ere interessante forhold, der har været fremmende for medicoindustriens
innovation.
Overordnet handler det om, at der i området er en stærk kultur for samarbejde
imellem virksomheder og videninstitutioner, på tværs af fagligheder og
også på tværs and brancher. Der er et veludbygget netværk, hvor det på trods
af klyngens størrelse virker som om, at ”alle kender alle”.
Universiteter som fx Stanford spiller ikke alene en afgørende rolle i at opbygge
kompetencer relateret til brugerdreven innovation inden for medicoindustrien.
Universitetet er også afgørende som ”netværksarkitekt” og faciliterer, at
netværkene omkring innovation i medicoindustrien er karakteriseret af en
stærk dynamik. Universitetet sørger bl.a. for, at nye studerende bliver del af
netværket, at der bygges bro mellem virksomhederne og forskerne, at venturekapitaliser
løbende orienteres om nye spændende ideer – og at aktørerne
jævnligt mødes i formelle og uformelle sammenhænge for at sikre en høj grad
af erfaringsudveksling etc.