Brugerdreven innovation i medicobranchen
Brugerdreven innovation i medicobranchen
Brugerdreven innovation i medicobranchen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
strumenter skal dokumentere ”good human factor practice” i udviklingen af<br />
instrumenter. Det vurderes, at dette har været medvirkende til at fl ere virksomheder<br />
nu tager udgangspunkt i systematisk indsamling af viden om brugernes<br />
behov. 21 FDAs foreskrevne udviklingsmodel opfordrer producenterne<br />
til at udvikle instrumenter som resultat af ”demonstrable user needs” snarere<br />
end for at bryste sig af ny teknologi. Derfor ser man nu fl ere medicovirksomheder<br />
etablere ”human factor programmer”, der sikrer systematisk undersøgelse<br />
af brugernes behov og indarbejder ”human factors” i design og test af<br />
produktet. ”Th e resulting design and associated performance data typically set the<br />
stage for a smooth regulatory approval process and good customer acceptance of<br />
the product”, siger Mikael Wiklund, der beskæftiger sig med human factors i<br />
medicoindustrien i USA. 22<br />
Th e Association for the Advancement of Medical instrumentation (AAMI)<br />
har udgivet standarder for brugen af human factors principper i forbindelse<br />
med <strong>innovation</strong> af nye produkter. De er blåstemplet af FDA.<br />
De kritiske forbrugere indtager sundhedssystemet<br />
Meget medicinsk udstyr har professionelle (læger eller plejepersonale) som<br />
aftagere, mens patienterne er mere ”passive” brugere. Det er patienten, der<br />
bærer pacemakeren eller skal undersøges i en MR scanner, men det er i langt<br />
de fl este tilfælde lægen (under hensyn til sundhedsbudgettet, forsikringsregler<br />
etc.), der vælger ”instrumentet”. 99 pct. af alle patienter med en pacemaker<br />
overlader det til lægen at vælge, hvilken model de skal have indopereret – og<br />
stort set ingen af patienterne ved, hvilken producents model, de bærer rundt<br />
på. Det kan tilskrives fl ere forhold:<br />
En årsag er selvfølgelig, at det er lægen, der har den medicinske viden om,<br />
hvad der er godt for patienten. En anden årsag er, at patienterne ofte ikke selv<br />
betaler for produktet, da de fl este sundhedsydelser er et off entligt/forsikringsmæssigt<br />
anliggende, hvor patienten tager, hvad han kan få.<br />
Ovennævnte model er dog i opbrud. Generelt er befolkningen blevet mere optaget<br />
af helbredsmæssige forhold. Flere og fl ere forholder sig til sundhedsydelser<br />
som til køb af andre varer og tjenesteydelser, og stiller fl ere krav til medicinske<br />
ydelser, medicinske instrumenter og hjælpemidler. Lægerne udfordres<br />
på deres holdninger, og antallet af klager over læger og hospitaler stiger. Patienterne<br />
indhenter informationer om sygdomme og medicinske instrumenter<br />
på internettet, søger råd og støtte i patientforeninger og bliver mere bevidste<br />
om, hvilke behandlinger, de ønsker at modtage. De holder konkurrerende<br />
producenters, hospitalers og behandleres tilbud op mod hinanden og vælger,<br />
21) Wiklund (2003) ”Human Factors: Moving in the right direction”, Medical Device and<br />
Diagstic Industry 2004.<br />
22) Do.<br />
49