Brugerdreven innovation i medicobranchen

More documents

Recommendations

Info

Kapitel 2 30 Medicomarkedets karakteristika Indeværende kapitel viser, at medicobranchen producerer en række forskellige produkter, der kan inddeles i hovedkategorierne kapitalgoder og forbrugsgoder. Kapitlet viser også, at medicomarkedet er meget komplekst, og at det kræver en betydelig viden om brugere, sundhedssystemer, lovgivningsmæssige aspekter etc. for at kunne operere med succes på medicomarkedet. 2.1 Medicinske kapitalgoder og forbrugsgoder Medicobranchens virksomheder udvikler, producerer og sælger medicinsk udstyr. Medicinsk udstyr anvendes typisk på sygehuse eller plejehjem i forbindelse med diagnosticering, behandling af sygdomme eller til at afhjælpe handicap. I visse tilfælde anvendes medicinsk udstyr også i hjemmet, det gælder bl.a. kørestole, sårpleje og doseringsinstrumenter til medicin. Begrebet ”medicinsk udstyr” er ikke dækkende for de mange produkter og koncepter, der udspringer af medicobranchen, men vil i mangel af et mere dækkende udtryk blive brugt i det følgende. Medicobranchen er en relativ ung og uhomogen branche, der spænder over en meget bred gruppe af produkter. Medicobranchens produkter inddeles typisk i kapitalgoder og forbrugsgoder. Til kapitalgoderne hører high-tech produkter inden for behandling og diagnosticering, fx MR/CT-scannere, dialyseapparater og blodtryksmålere. Mange af disse produkter har høje udviklingsomkostninger, kræver indsigt i mange teknologier og er relativt tidskrævende at få godkendt af myndighederne. Instrumenter til brug for fj erndiagnosticering og behandling (telemedicin) og hjælpemidler til handicappede – fx løftesystemer, rollatorer etc. – er andre eksempler på kapitalgoder. En tommelfi ngerregel siger, at kapitalgoder er produkter, der kan bruges fl ere gange, ikke indopereres i patienten eller kasseres efter brug. Ud over selve produktet er der ved salg af mange medi-
cinske kapitalgoder knyttet træning i brug af produktet. Især diagnose- og behandlingsudstyr kræver en del oplæring. Der er derfor relativt høje trænings- og distributionsomkostninger knyttet til salget af kapitalgoder. Denne omkostning må producenten eller distributøren tage højde for i sin forretningsmodel. Medicinske forbrugsgoder omfatter bl.a. katetre, insulinsprøjter, hofteproteser, hjerteklapper, kontaktlinser og stomiposer. Produkterne er typisk mindre komplekse og mindre teknologiske end kapitalgoderne, men gruppen tæller også hjerteklapper og andre avancerede produkter. Desuden kræver det i mange tilfælde avancerede produktionsmetoder at fremstille de medicinske forbrugsgoder, og det er ofte på produktionsprocesserne, at virksomhederne konkurrerer. Det kan fx være avancerede metoder til svejsning af plastprodukter som urinposer, slanger etc. Der er ofte store skalafordele i produktionen af medicinske forbrugsgoder og relativt lave profi tmarginer. Der fi ndes dog undtagelser – der er fx ret høje profi tmarginer på fx katetre og hjerteklapper. Medicinske forbrugsgoder kaldes også ”medical conventional supply products”. �� Lægemidler er ikke en del af medicobranchen. Lægemidler er typisk baseret på farmakologi og kemi, mens medicinsk udstyr typisk baserer sig på mekanik, digital teknologi og materialeteknologi. De to brancher reguleres også forskelligt fra myndighedernes side. 2.2 Kompleksiteten i medicomarkedet Markedet for medicoprodukter er relativt komplekst og processen fra udvikling til afsætning af et produkt er ofte kompliceret. Medicomarkedet er således ikke et ”make-and-sell” marked. Penetreringen af medicomarked kompliceres ofte af de lovgivningsmæssige 31 Figur 2.1.1 Kapitalgoder og forbrugsgoder i medicobranchen
Page 1: Annemarie Munk Riis Brugerdreven in
Page 4 and 5: 4 Executive Summary Medicobranchen
Page 6 and 7: 6 Med dette afsæt har indeværende
Page 8 and 9: 8 henter inspiration og viden udefr
Page 10 and 11: 10 produktet tilpasses brugernes be
Page 12 and 13: 12 naturvidenskabelige og humanisti
Page 14 and 15: 14 virksomhederne, nye organisation
Page 16 and 17: Kapitel 1 1.1 1.2 1.3 Kapitel 2 2.1
Page 18 and 19: Kapitel 1 18 Udækkede brugerbehov
Page 20 and 21: 20 En anden måde at skelne mellem
Page 22 and 23: 22 nødvendig for at kunne afsætte
Page 24 and 25: Boks 2 Proces til at afdække bruge
Page 26 and 27: Boks 3 “Open innovation” - en n
Page 28: Figur 1.3.2 Radikaliteten i den bru
Page 34 and 35: Kapitel 3 Markederne for medicinsk
Page 36 and 37: Tabel 3.2.1 De 10 største medicovi
Page 38 and 39: Tabel 3.3.1 OECD landenes medico- e
Page 40 and 41: Tabel 3.3.4 Lønsum per medarbejder
Page 42 and 43: 42 have adgang til risikovillig kap
Page 44: Tabel 3.4.2 Vækstfondens under- s
Page 47 and 48: Stemmestyrede operationslokaler, hv
Page 49 and 50: strumenter skal dokumentere ”good
Page 51 and 52: ske muligheder, må derfor nøje t
Page 53 and 54: http://www.intel.com/research/prohe
Page 55 and 56: Spørgeskemaundersøgelse er gennem
Page 57 and 58: ning som inspirationskilder til inn
Page 59 and 60: Det er ikke overraskende, at virkso
Page 61 and 62: Adgang til viden Viden er det afgø
Page 63 and 64: Mens viden i mange tilfælde kan he
Page 65 and 66: Sygehusene i Københavns Amt ejer i
Page 67 and 68: Uddannelserne kombinerer medicinsk
Page 69 and 70: 70 60 50 40 30 20 10 0 Meget utilfr
Page 71 and 72: nes adgang til kapital. Det skyldes
Page 73 and 74: samarbejder med andre om videnudvik
Page 75 and 76: Undersøgelsen viser, at en betydel
Page 77 and 78: Brugerundersøgelsen DAWN er den st
Page 79 and 80:
og interviews. Teammedlemmerne fra
Page 81 and 82:
I Coloplast anser man COP systemet
Page 83 and 84:
produkter ved at markedsføre høre
Page 85 and 86:
FlexStep skiller sig ud på såvel
Page 87 and 88:
6.1 Eksempler på brugerdreven inno
Page 89 and 90:
medicinsk billedbehandling, MR scan
Page 91 and 92:
at bruge en defi brillator inden fo
Page 93 and 94:
Producenter af blodglucosemålere p
Page 95 and 96:
6.2 Netværksdannelse og tværfagli
Page 97 and 98:
Teknologioverførsel/netværksdanne
Page 99 and 100:
Et andet vigtigt forhold, der synes
Page 101 and 102:
kvalifi ceret arbejdskraft til omr
Page 103 and 104:
jekterne sigter på at udvikle et
Page 105 and 106:
105
Page 107 and 108:
forskningsresultater. Det stigende
Page 109 and 110:
kel, som fx afdækning af udækkede
Page 111 and 112:
tutterne får en drejning i retning
Page 113 and 114:
113
Page 115 and 116:
Levin Group (2001): “Outlook for
show all

Brugerdreven innovation i medicobranchen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?