Brugerdreven innovation i medicobranchen

More documents

Recommendations

Info

Boks 15 The Stanford Biodesign Programme 32 96 netvæksdannelse etc. Programmet bringer forskere og studerende fra mange dele af Stanford sammen med henblik på at udvikle nye medicinske redskaber og teknologier. Og assisterer udviklere med at patentere og afsætte deres innovationer. 5 skoler på Stanford er involveret i programmet: Engineering, Medicine, Humanities & Sciences, Business og Law. Initiativet kan allerede nu bryste sig af at have styrket netværket mellem de vigtigste spillere i medicobranchen i Bay Area (som vurderes at være 500-700 personer), udklækket en række start-ups inden for medicobranchen, og har bidraget til at ansatte på Stanford har udtaget over 250 patenter inden for medicinske instrumenter, jf. boks 15. Biodesign programmet har fire indsatsområder: undervisning, etik & politik, forskning og teknologioverførsel/netværksdannelse. Hvert indsatsområde ledes af en prominent professor, der ofte har opbygget en eller flere medicovirksomheder: Undervisning. De involverede skoler på Stanford udbyder en række kurser, der re- laterer sig til udvikling af medicinsk teknologi. Stanford Biodesign assisterer med at videreudvikle kurserne og løbende udvikle nye og tværgående kurser på såvel bachelor som masterniveau. Herudover udbydes der som del af ”Stanford Biodesign Innovation Program” et halvårligt kursus, der fokuserer på at give de studerende en dyberegående indsigt i innovation af medicinske redskaber. De studerende på dette kursus er typisk master studerende, der allerede har vist en interesse for udvikling af medicinske instrumenter. De udvalgte 60 studerende kommer fra Stanford Business School, eller er medicin- eller ingeniørstuderende. Der er omkring 100 eksperter i forskellige aspekter af innovation af medicinske redskaber involveret i kurset. Eksperterne er personer, der leder eller selv har startet virksomheder inden for medicinsk teknologi, specialister inden for lovgivningsmæssige forhold, prisforhold, ledende klini- kere, ingeniører, designfirmaer etc. Kurset drejer sig først og fremmest om at få en fornemmelse af den proces, man skal igennem, når man udvikler nye instrumenter med alt fra afdækning af ”user needs”, brainstorming, skabelse af prototype, klini- ske test etc. Til programmet er der hvert år knyttet fire fellows, som er udvalgt internationalt blandt personer, som har vist resultater inden for innovation af medicinsk udstyr. 32) Baseret på besøg på Stanfords Clark Center og interviews med administratorer af Biodesign Programme: Teresa Robinson, Assistant Director for Innovation og Sandra Miller, Associate Director for Technology Transfer. www.biodesign.stanford.edu; www.innovation. stanford.edu; www.bdn.stanford.edu
Teknologioverførsel/netværksdannelse. ”The Biodesign Network” er en del af programmet og har som målsætning at hjælpe Stanfords studerende og forskere med at ”afsætte” deres innovationer. Netværket tæller medlemmer fra industrien og den akademiske verden og fokuserer eksplicit på at kommercialisere innovationer ud- viklet på Stanford. Netværket tilbyder mentor-støtte, uddannelse, kontaktskabelse etc. til studerende og forskere på Stanford. Virksomhederne i netværket tilbyder praktikpladser til lovende studerende, og der er en hjemmeside med jobopslag. Desuden arrangerer administrationen af netværket jævnligt events i form af fore- drag, virksomhedspræsentationer etc. Biodesign programmet udgør en ud af seks større temaer som Stanford prioriterer i en omorganisering af al biomedicinsk og ingeniørmæssig forskning – også kaldet Bio-X. Bio-X er et storstillet tværfagligt projekt, der har til huse i Stanfords James Clark bygning. Bygningen i sig selv er banebrydende, idet den kendte arkitekt Nor- mann Foster har planlagt det, så den er specielt designet til at kunne huse tvær- faglig forskning. Biodesign programmet har bl.a. et stort laboratorium i bygningen, hvor studerende og forskere knyttet til programmet i fællesskab kan udvikle deres ideer, teste proto- typer etc. I bygningen er der mange uformelle mødesteder, bl.a. en cafe og kantine, og der er mange eksempler på, at forskere med forskellige specialer har etableret samarbejder om fælles projekter over frokosten. Biodesign programmet administreres af 4 fuldtids- og 4 deltidsansatte. Hertil kommer en lang række forskere og undervisere, der er tilknyttet programmet. Biodesign programmet på Stanford er et eksempel på en stærk bevidsthed om, at medicobranchen er et vækstområde, hvor især tværfagligt samarbejde kan føre til banebrydende innovationer. Ud over at fokusere på vigtigheden af tværfagligt samarbejde har initiativet – især igennem kurserne – fokus på at skabe en indsigt i processen frem mod udvikling- og markedsføring af et medicinsk instrument. Det vil sige, at man fx undervejs i innovationsprocessen med fordel kan trække på forskellige videns- og samarbejdspartnere – og at samarbejde med brugerne er en vigtig kilde til nye innovationer. Det forretningsmæssige perspektiv gennemsyrer hele tankegangen: de studerende skal lære at tjene penge på deres ideer. De skal have et kommercielt sigte, have hjælp til at skabe kontakt til venturekapitalister og til at hjemtage patenter. 97 Boks 15 The Stanford Biodesign Programme
Page 1:
Annemarie Munk Riis Brugerdreven in
Page 4 and 5:
4 Executive Summary Medicobranchen
Page 6 and 7:
6 Med dette afsæt har indeværende
Page 8 and 9:
8 henter inspiration og viden udefr
Page 10 and 11:
10 produktet tilpasses brugernes be
Page 12 and 13:
12 naturvidenskabelige og humanisti
Page 14 and 15:
14 virksomhederne, nye organisation
Page 16 and 17:
Kapitel 1 1.1 1.2 1.3 Kapitel 2 2.1
Page 18 and 19:
Kapitel 1 18 Udækkede brugerbehov
Page 20 and 21:
20 En anden måde at skelne mellem
Page 22 and 23:
22 nødvendig for at kunne afsætte
Page 24 and 25:
Boks 2 Proces til at afdække bruge
Page 26 and 27:
Boks 3 “Open innovation” - en n
Page 28:
Figur 1.3.2 Radikaliteten i den bru
Page 31 and 32:
cinske kapitalgoder knyttet trænin
Page 34 and 35:
Kapitel 3 Markederne for medicinsk
Page 36 and 37:
Tabel 3.2.1 De 10 største medicovi
Page 38 and 39:
Tabel 3.3.1 OECD landenes medico- e
Page 40 and 41:
Tabel 3.3.4 Lønsum per medarbejder
Page 42 and 43:
42 have adgang til risikovillig kap
Page 44:
Tabel 3.4.2 Vækstfondens under- s
Page 47 and 48: Stemmestyrede operationslokaler, hv
Page 49 and 50: strumenter skal dokumentere ”good
Page 51 and 52: ske muligheder, må derfor nøje t
Page 53 and 54: http://www.intel.com/research/prohe
Page 55 and 56: Spørgeskemaundersøgelse er gennem
Page 57 and 58: ning som inspirationskilder til inn
Page 59 and 60: Det er ikke overraskende, at virkso
Page 61 and 62: Adgang til viden Viden er det afgø
Page 63 and 64: Mens viden i mange tilfælde kan he
Page 65 and 66: Sygehusene i Københavns Amt ejer i
Page 67 and 68: Uddannelserne kombinerer medicinsk
Page 69 and 70: 70 60 50 40 30 20 10 0 Meget utilfr
Page 71 and 72: nes adgang til kapital. Det skyldes
Page 73 and 74: samarbejder med andre om videnudvik
Page 75 and 76: Undersøgelsen viser, at en betydel
Page 77 and 78: Brugerundersøgelsen DAWN er den st
Page 79 and 80: og interviews. Teammedlemmerne fra
Page 81 and 82: I Coloplast anser man COP systemet
Page 83 and 84: produkter ved at markedsføre høre
Page 85 and 86: FlexStep skiller sig ud på såvel
Page 87 and 88: 6.1 Eksempler på brugerdreven inno
Page 89 and 90: medicinsk billedbehandling, MR scan
Page 91 and 92: at bruge en defi brillator inden fo
Page 93 and 94: Producenter af blodglucosemålere p
Page 95: 6.2 Netværksdannelse og tværfagli
Page 99 and 100: Et andet vigtigt forhold, der synes
Page 101 and 102: kvalifi ceret arbejdskraft til omr
Page 103 and 104: jekterne sigter på at udvikle et
Page 105 and 106: 105
Page 107 and 108: forskningsresultater. Det stigende
Page 109 and 110: kel, som fx afdækning af udækkede
Page 111 and 112: tutterne får en drejning i retning
Page 113 and 114: 113
Page 115 and 116: Levin Group (2001): “Outlook for
show all

Brugerdreven innovation i medicobranchen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?