Med Mesteren Pa Bjerget

Med Mesteren på bjerget
5,17-19). Jesus kommer enhver lidende til hjælp med lægedom. Vort liv med dets sorger,
dets smerte og lidelse kan forsødes ved dyrebare tilkendegivelser af hans nærhed.
(20) Gud ønsker ikke, at vi vedblivende skal være trykket af stum sorg eller af et såret,
sønderknust hjerte. Han vil, at vi skal se opad og betragte hans kærlige åsyn. Den velsignede
Frelser står ved siden af mange, hvis øjne er så blændede af tårer, at de ikke kan se ham.
Han længes efter at kunne gribe vore hænder, få os til at se hen til ham i enfoldig tro og
tillade ham at vejlede os. Hans hjerte er opladt for vore smerter, vore sorger og prøvelser.
Han har elsket os med en evig kærlighed og omgivet os med miskundhed. Vi kan lade
hjertet hænge fast ved ham, vi kan tænke på hans miskundhed hele dagen igennem. Han vil
løfte sjælen ud over den daglige sorg og vanskelighed, løfte den op til et fredens rige.
(20) Betænk dette, I, som lider og sørger, og vær glade i håbet! »Dette er den sejr, som har
sejret over verden: vor tro.« (1Joh. 5,4). Salige er også de, der sammen med Jesus græder af
medlidenhed med verden i dens sorg og i sorgen over dens synd! En sådan sorg er ikke
blandet med egoistiske tanker. Jesus var en sorgens og smerternes mand, der gennemgik
hjerte kvaler, som intet sprog formår at skildre. Menneskenes overtrædelser sønderrev og
knuste hans ånd. Med selvfortærende nidkærhed arbejdede han møjsommeligt for at lindre
menneskenes savn og smerter, og hans hjerte tyngedes af sorg ved synet af skaren, der
nægtede at komme til ham for at de kunne få livet. Alle, som følger Jesus, vil møde denne
erfaring. Efter som de bliver delagtige i hans kærlighed, vil de tage del i hans møjsommelige
arbejde for de fortabtes frelse. De bliver delagtige i Kristi lidelser, og de vil også få del i den
herlighed, der skal åbenbares. som dem, der er et med ham i hans gerning og sammen med
ham drikker sorgens bæger, har de også del i hans glæde.
(21) Det var ved lidelse, Jesus opnåede trøstens tjeneste. I al menneskelig trængsel lider han
trængsel. »Thi som den, der selv er blevet fristet og har lidt, kan han komme dem til hjælp,
som fristes.« (Hebr. 2,18). Enhver, som er indtrådt i samfundet med ham i hans lidelser, har
den forret at kunne have del i denne tjeneste. »Thi ligesom Kristus lidelserne i rigt mål
kommer over os, således finder vi i rigt mål trøst ved Kristus. Herren har særskilt nåde at
meddele den sørgende, og dens kraft kan smelte hjerter og vinde sjæle. Hans kærlighed
åbner adgangen til den sårede og sønderknuste sjæl og bliver en lægende balsam for dem,
der sørger. »Barmhjertighedens fader og al trøsts Gud« »trøster os under al vor trængsel, så
vi kan trøste dem, der er stedt i alle hånde trængsler, med den trøst, hvormed vi selv trøstes
af Gud.« (2 Kor. 1,3-5).
(21) »Salige er de sagtmodige.«
Saligprisningerne følger en fremadskridende linje i kristelig erfaring. De, som har indset
deres trang til Kristus, de, som har sørget øver synden, og som har siddet sammen med
Kristus i trængselens skole, vil lære sagtmodighed af den guddommelige lærer.
(21) Tålmodighed og mildhed under forurettelse var ikke egenskaber, der stød i høj kurs
iblandt hedningerne eller hos jøderne. Da Moses under Helligåndens inspiration udtalte, at
11