Med Mesteren Pa Bjerget

Med Mesteren på bjerget
sige at efterkomme lovens krav i fuldt mål, at afgive et eksempel på fuldkommen
efterlevelse af Guds vilje.
(55) Hans mission var at »løfte løven til højhed og ære. (Es. 42,21). Han skulle påvise
lovens åndelige natur, fremholde dens vidtrækkende grundsætninger og gøre dens evige
gyldighed klar.
(55) Kristus, af hvem de ædleste og fleste iblandt mennesker kun er en svag genspejling;
han, om hvem Salomo under åndens inspiration skrev, at han er »herlig blandt tusinder, han
er fuldkommen i ynde, og om hvem David, der skuede ham i et profetisk syn, udtalte: »Den
skønneste er du af menneskenes børn« (Højs. 5,10-16; Sl. 45,3); Jesus, som er det udtrykte
billede af Faderens person, afglansen af hans herlighed han, den selvfornægtende genløser,
Jesus, var under sin kærlighedsfærd på jorden ved sin karakters guddommelige skønhed en
levende fremstilling af Guds lovs karakter. Hans liv gør det klart, at himmelens kærlighed,
Kristus-prægede principper, ligger til grund for den evige retfærds love.
(55) »Før himmelen og jorden forgår« sagde Jesus, »skal end ikke det mindste bogstav
eller en tøddel af loven forgå, før det er sket altsammen.« Ved sin egen lydighed mod loven
aflagde Kristus vidnesbyrd om dens uforanderlige natur og beviste, at ved hans nåde kunne
den adlydes til fuldkommenhed af enhver Adams søn og datter. På bjerget erklærede han, at
ikke den mindste tøddel af loven skulle forgå, før alt var fuldført alt, hvad der angår
menneskeslægten, alt, hvad der vedrører genløsningens plan. Han lærer ikke, at loven
nogensinde vil blive ophævet, men han fæster blikket ved den yderste rand af
menneskehedens horisont og forsikrer os, at indtil dette punkt er nået, vil loven beholde sin
autoritet, således at ingen må mene, at det var hans mission at afskaffe lovens bud. Så længe
himmelen og jorden vedbliver at være til, vil Guds hellige lovs principper bestå. »Som Guds
bjerge« (Sl. 36,7) vil hans retfærdighed bestå og som en kilde til velsignelse vedblive at
udsende strømme for at vederkvæge jorden.
(56) Eftersom Herrens lov er fuldkommen og derfor uforanderlig, er det umuligt for
syndige mennesker i og af sig selv at leve op til det ideal, den kræver. Dette var grunden til,
at Jesus kom som vor genløser. Det var hans mission at bringe menneskene i
overensstemmelse med grundsætningerne i himmelens lov ved at gøre dem delagtige i
guddommelig natur. Når vi forsager vore synder og tager imod Kristus som vor Frelser,
ophøjes løven. Apostelen Paulus stiller det spørgsmål: »Sætter vi da loven ud af kraft ved
troen? Nej, langt fra! Vi stadfæster loven.« (Rom. 3,31).
(56) Løftet i den nye pagt er: »Jeg vil give mine love i deres hjerter, og jeg vil indskrive
dem i deres sind.« (Hebr. 10,16). Medens det forbilledlige system, der pegede hen til Kristus
som det Guds lam, der skulle bære verdens synd, skulle ophøre ved hans død, er de
retfærdighedens grundsætninger som er nedlagt i tibudsloven, lige så uforanderlige som
Guds evige trone. Ikke et eneste bud er blevet ophævet, ikke et bogstav eller en tøddel er
blevet forandret. De principper, der blev kundgjort for menneskene i paradis som livets store
30