Med Mesteren Pa Bjerget

Med Mesteren på bjerget
lov, vil eksistere uforandret i det genoprettede paradis. Når Eden engang atter blomstrer på
jorden, vil Guds kærlighedslov blive adlydt af alle under Solen.
(56) »Herre, dit ord er evigt, står fast i himmelen.« »Man kan lide på alle hans bud; de står
i al evighed fast, udført i sandhed og retsind.« »For længst vandt jeg indsigt i dine
vidnesbyrd, thi du har grundfæstet dem for evigt.« (Sl. 119,89; 111,7-8; 119,152).
(57) »Derfor den, som bryder et af de mindste blandt disse bud og lærer menneskene
således, han skal kaldes den mindste i Himmeriget«
Det vil sige, han får ikke adgang dertil, for den der med forsæt bryder ét bud, adlyder ikke i
ånd og sandhed noget af budene. »Thi den, der holder hele loven, men blot på et punkt
snubler, er blevet skyldig i alle.« (Jak. 2,10).
(57) Synden består ikke i ulydighedshandlingens størrelse men i den kendsgerning, at man
afviger fra Guds åbenbarede vilje i den mindste sag; for dette forhold viser, at der endnu er
forbindelse mellem sjælen og synden. Hjertet er delt i sin tjeneste. Der foreligger en virkelig
fornægtelse af Gud, oprør imod hans riges løve.
(57) Dersom menneskene havde frihed til at tilsidesætte Herrens krav og til selv at opstille
en regel for pligten, ville der blive en mangfoldighed af regler, afpasset efter de forskellige
karakterer, og herredømmet ville være taget ud af Herrens hånd. Menneskets vilje ville blive
betragtet som afgørende, og Guds høje og hellige vilje hans kærlighedsforsæt med sine
skabninger ville blive vanæret og ringeagtet.
(57) Når menneskene vælger deres egen vej, stiller de sig altid i modstrid med Gud. De vil
ikke få en plads i det himmelske rige, for de ligger i strid med selve de principper, der
gælder i himmelen. Ved at sætte sig ud over Guds vilje tager de standpunkt sammen med
den onde, Guds og menneskets fjende. Ikke af ét ord, ikke af mange ord men af hvert ord,
som Gud har talt, skal mennesket leve. Vi kan ikke være trygge, hvis vi overser et eneste
ord, uanset hvor ubetydeligt det end måtte forekomme os at være. Der findes ikke et bud i
loven, som ikke tjener til menneskenes gavn og lykke både i dette liv og i det tilkommende.
Når menneskene lever i lydighed mod Guds lov, er de omgivet ligesom af et hegn og bliver
bevaret fra det onde. Den, der nedbryder denne af Gud opførte skranke på et punkt, har
ødelagt dens evne til at beskytte ham, idet han har åbnet en vej, hvor fjenden kan trænge ind
for at afstedkomme ødelæggelse og ruin.
(58) Vore stamfædre vovede at tilsidesætte Guds vilje på et enkelt punkt, og derved åbnede
de sluserne for verdens ulykke. Enhver, der følger deres eksempel, vil høste lignende
frugter. Guds kærlighed danner grundlaget for ethvert bud i hans lov, og den, der afviger fra
budet, arbejder på sin egen ulykke og undergang.
(58) »Hvis jeres retfærdighed ikke overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer i slet
ikke ind i Himmeriget«
31