Med Mesteren Pa Bjerget

Med Mesteren på bjerget
røre ved det liv, der var skjult med Kristus i Gud. Han kunne spærre dem inde bag
fængselsmure, men han kunne ikke lægge ånden i lænker. Bag mørket kunne de skue
herligheden og sige: »Jeg holder for, at den nærværende tids lidelser ikke er at regne mod
den herlighed, som skal åbenbares på os.« »Thi vor trængsel, der er stakket og let, virker
uden mål og måde en evig vægt af herlighed for os.« (Rom. 8,18; 2Kor. 4,17).
(37) Gennem prøvelser og forfølgelse lægges Guds herlighed hans karakter for dagen hos
hans udvalgte. Forfulgt og hadet af verden oplæres og opdrages Guds menighed i Kristi
skole. De vandrer på trange stier i verden og lutres i trængslens ildovn. De følger Kristus
gennem svære kampe, tåler selvfornægtelse og oplever bitre skuffelser; men deres
smertelige erfaringer viser dem syndens brøde og ulykke, og de ser på den med afsky. Fordi
de har del i Kristi lidelser, er de udset til at få del i hans herlighed. I et himmelsk syn så
profeten Guds folks sejr. Han siger: »Og jeg så noget ligesom et glarhav, isprængt med ild.
Og jeg så dem, som var gået sejrende ud af kampen ..... stå ved glarhavet med Guds harper i
deres hænder. Og de sang Moses Guds tjeners, sang og Lammets sang: »Store og underfulde
er dine gerninger, Herre vor Gud, du Almægtige! retfærdige og sande er dine veje, du
folkenes konge!« »Det er dem, som kommer fra den store trængsel, og de har tvættet deres
klæder og gjort dem hvide i Lammets blod. Derfor står de nu foran Guds trone og tjener
ham dag og nat i hans tempel; og han som sidder på tronen, skal opslå sit telt over dem.«
(Åb. 15,2-3; 7,14-15).
(38) »Salige er I, når man håner jer«
Lige siden Satan faldt, har han virket ved hjælp af bedrag. Ligesom han har stilet Gud i et
falsk lys, således fremstiller han også Guds børn i et fejlagtigt lys. Frelseren siger: »Spotten
mod dig er faldet på mig.« (Sl. 69,10). På lignende måde falder den på hans disciple.
(38) Aldrig er nogen, der færdedes iblandt mennesker, blevet så bagtalt som
menneskesønnen. Han blev spottet og hånet for sin usvigelige lydighed mod Guds hellige
lovs principper. Han blev hadet uden årsag. Stående rolig overfor sine fjender kunne han
alligevel udtale, at forsmædelse udgør en del af en kristnes arvelod, give sine efterfølgere
råd med hensyn til, hvorledes de skulle møde hadets pile, og byde dem ikke at forsage under
forfølgelse.
(38) Medens bagtalelse vel kan sværte vort rygte, kan den ikke besudle karakteren. Den er
i Guds varetægt. Så længe vi ikke samtykker i at begå synd, formår ingen magt, hverken
menneskers eller djævelens, at sætte en plet på sjælen. Den, der i sit hjerte holder fast ved
Gud, er uforandret den samme i trængslens mest prøvende stund og i de mest nedslående
omgivelser, som han var, da det gik ham vel, da Guds lys og velbehag syntes at hvile over
ham. Hans ord, hans bevæggrunde og handlinger kan forvrænges og stilles i et forkert lys;
men han agter ikke derpå, fordi han har højere interesser stående på spil. Ligesom Moses
holder han ud, »som om han så den usynlige," idet han »ikke har blikket rettet mod de
synlige ting, men mod de usynlige". (Hebr. 11,27; 2 Kor. 4,18).
20