Med Mesteren Pa Bjerget

Med Mesteren på bjerget
»Om nogen ikke har Kristi ånd, så hører han ikke ham til"; men »alle, som drives af Guds
ånd, er Guds børn". (1Joh. 4,7; Røm. 8,9. og 14).
(35) »Da bliver Jakobs rest i de mange folkeslags midte som dug, der kommer fra Herren,
som regnens dråber på græs, der ikke venter på nogen eller bier på menneskenes børn.«
(Mik. 5,6).
(35) »Salige er de, som er forfulgte for retfærdigheds skyld. Thi Himmeriget er deres«
Jesus fremholder ikke for sine efterfølgere håbet om opnåelse af jordisk herlighed og
rigdom og om et liv uden prøvelse: men han fremstiller for dem den forret at kunne vandre
sammen med deres Mester på selvfornægtelsens og forsmædelsens stier, fordi verden ikke
kender dem.
(35) Han, som kom for at genløse verden, mødte modstand hos Guds og menneskers
modstanderes forenede styrker. Onde mennesker og onde engle sluttede sig sammen i et
ubarmhjertigt forbund imod fredsfyrsten. Skønt hvert ord og hver handling fra hans side
åndede af guddommelig medlidenhed, var hans ulighed med verden sådan, at den vakte det
bitreste fjendskab. Fordi han ikke ville billige udøvelsen af de onde lidenskaber i vor natur,
pådrog han sig den stærkeste modstand og det bitreste fjendskab. Således går det alle, der vil
leve helt i Kristus Jesus. Mellem retfærdighed og synd, mellem kærlighed og had og mellem
sandhed og vildfarelse råder en strid, der ikke lader sig betvinge. Den, der fremholder Kristi
kærlighed og hellighedens ynde, drager undersåtter bort fra Satans rige, og ondskabens
fyrste ægges til modstand. Forfølgelse og skændsel venter alle, som besjæles af Kristi ånd.
Tiden medfører forandringer i forfølgelsens art, men princippet den ånd, der ligger til grund
for forfølgelsen er det samme, som har ihjelslået Herrens udvalgte lige siden Abels dage.
(36) Når menneskene søger at forene sig med Gud, vil de finde, at korsets forargelse ikke
er ophørt. Magter og myndigheder og ondskabens åndevæsener i det høje flokkes imod alle,
der viser lydighed imod himmelens lov. I stedet for at volde sorg bør forfølgelse derfor
tværtimod bringe Kristi disciple glæde, da den er et vidnesbyrd om, at de vandrer i deres
Mesters fodspor.
(36) Medens Herren ikke har givet sit folk løfte om fritagelse for prøver, har han lovet dem
det, som er langt bedre. Han har sagt: »Som dine dage skal din styrke være.« »Min nåde er
dig nok; thi i magtesløshed udfolder min kraft sig helt.« (5Mos. 33,25; 2Kor. 12,9). Dersom
det tilfalder dig at gå igennem ildovnen for Jesu skyld, vil han være ved din side, ligesom
han var med de tre trofaste mænd i Babylon. De, som elsker deres genløser, vil fryde sig
over enhver anledning til at dele ydmygelse og forsmædelse med ham. Den kærlighed, de
nærer til deres Herre, gør lidelse for hans skyld liflig.
(36) Djævelen har gennem alle tider forfulgt Guds folk. Han har pint dem og slået dem
ihjel; men ved døden vandt de sejr. Ved deres standhaftige tro åbenbarede de én, som er
mægtigere end Satan. Den onde kunne pine legemet og slå det ihjel, men han kunne ikke
19