Med Mesteren Pa Bjerget

Med Mesteren på bjerget
(79) Guds børn er mennesker, der er delagtige i hans natur. Det er ikke jordisk rang, heller
ikke byrd, heller ikke nationalitet ej heller religiøse fortrin, der beviser, at vi er medlemmer
af Guds familie, men det er kærlighed en kærlighed, der omfatter hele menneskeheden.
Endog syndere, hvis hjerter ikke er ganske lukket for Guds ånd, vil lade sig påvirke af
venlighed. Ligesom de kan gengælde had med had, vil de også gengælde kærlighed med
kærlighed. Men det er kun Guds ånd, der yder kærlighed til gengæld for had. At være venlig
mod de utaknemmelige og onde, at gøre godt og ikke vente at få noget igen, er tegnet på
himmelsk kongeværdighed, det sikre kendemærke, ved hvilket den Højestes børn åbenbarer
deres høje rang.
(80) »Så var da I fuldkomne, som jeres himmelske Fader er fuldkommen«
Ordet »da« antyder en slutning, som man drager af noget, der er sagt forud. Jesus har givet
sine tilhørere en skildring af Guds usvigelige kærlighed og pålægger dem derfor at være
fuldkomne. Fordi eders himmelske Fader »er god imod de utaknemmelige og onde« (Luk.
6,35), fordi han har bøjet sig ned for at løfte jer op derfor, sagde Jesus, kan I komme til at
ligne ham i karakter og stå ulastelige for menneskers og engles åsyn.
(80) Under nåden er betingelserne for evigt liv nøjagtigt de samme, som de var i Eden
fuldkommen retfærdighed, overensstemmelse med Gud fuldkommen efterlevelse af hans
lovs principper. Den karakterens norm, der fremholdes i Det gamle Testamente, er den
samme som den, der fremholdes i Det nye Testamente. Denne norm, dette ideal, er ikke
noget, som vi ikke kan opnå. I ethvert bud eller pålæg, som Gud giver, er der et meget
bestemt løfte, der ligger til grund for befalingen. Gud har ordnet det således, at vi kan blive
ham lige, og dette vil han gøre til en virkelighed for alle, der ikke sætter en fordærvet vilje
imod og derved gør hans nåde til intet.
(80) Gud har elsket os med en kærlighed, som er ubeskrivelig, og vor kærlighed til ham
vågner, efterhånden som vi får forståelse af længden og bred den og dybden og højden af
denne kærlighed, der overgår al erkendelse. Ved åbenbarelsen af Kristi tiltrækkende ynde og
ved erkendelsen af hans kær lighed til os, som den kom til udtryk, medens vi endnu var
syndere, smeltes og betvinges det hårde hjerte, og synderen forvandles og bliver et
himmelens barn. Gud anvender ikke tvangsmidler; kærlighed er det redskab, han benytter
for at fordrive synd fra hjertet. Ved den forvandler han hovmod til ydmyghed, fjendskab og
vantro til kærlighed og tro.
(81) Møjsommeligt havde jøderne anstrengt sig for at opnå fuldkommenhed ved egne
bestræbelser, uden at det lykkedes dem. Kristus havde allerede sagt til dem, at deres
retfærdighed aldrig kunne komme ind i himmelens rige. Nu viser han dem den retfærdighed,
som alle, der får adgang til himmelen, vil bestride. I bjergprædikenen beskriver han dens
frugter og påviser nu med få ord dens ophav og dens natur: Vær fuldkomne, ligesom Gud er
fuldkommen! Loven er kun en afskrift af Guds karakter. Se i jeres himmelske Fader en
fuldkommen åbenbarelse af de principper, der danner grundlaget for hans regering.
43