Med Mesteren Pa Bjerget

Med Mesteren på bjerget
(114) Når vi beder: »Giv os i dag vor daglige brød,« beder vi for andre såvel som for os
selv, og vi erkender, at hvad Gud giver os, er ikke vort alene. Gud betror os det, for at vi må
kunne mætte de hungrige. I sin godhed har han sørget for de arme. (Sl. 68,11). Og han siger:
»Når du beder gæster til middag eller aften så indbyd ikke dine venner eller brødre, alle dine
slægtninge eller dine rige naboer ..... Men når du gør et gilde, så indbyd fattige, vanføre,
lamme og blinde! Da skal du være salig; thi de har intet at gengælde dig med; men det skal
blive gengældt dig ved de retfærdiges opstandelse.« (Luk. 14,12-14).
(114) »Og Gud har magt til i rigt mål at give jer al nåde, så I altid og under alle forhold har
alt, hvad I trænger til, og endda rigeligt til al god gerning.« »Den, der sår sparsomt, skal
også høste sparsomt, og den, der sår rigeligt, skal også høste rigeligt.« (2Kor. 9,8. og 6.).
(114) Bønnen om dagligt brød gælder ikke blot føde til legemets ophold, men også hint
åndelige brød, som vil give sjælen næring til evigt liv. Jesus siger til os: »Arbejd ikke for
den mad, som er forgængelig, men for den mad, som varer til et evigt liv.« »Jeg er det
levende brød, som er kommet ned fra himmelen; om nogen spiser af det brød, han skal leve
til evig tid.« (Joh. 6,27. og 51.). Vor Frelser er livets brød, og det er ved at beskue hans
kærlighed og ved at modtage den i sjælen, at vi ernærer os af det brød, som kom ned fra
himmelen.
(115) Vi modtager Kristus gennem hans ord, og Helligånden gives for at oplade Guds ord
for vor forstand og bringe ordets sandheder ind i vore hjerter. Idet vi læser Guds ord, må vi
dag efter dag bede om, at han vil sende sin ånd for at vise os sandheden, der vil styrke vore
sjæle i forhold til dagens krav.
(115) Når Guds ord lærer os, at vi hver dag skal bede om, hvad vi trænger til både timelige
og åndelige velsignelser har han en hensigt at fuldføre til gavn for os. Han ønsker, at vi skal
indse vor afhængighed af hans stadige omsorg, for han søger at lede os ind i samfundet med
ham t dette samfund med Kristus ved bøn og granskning af de store og dyrebare sandheder i
hans ord vil vi som hungrige sjæle blive mættet, og som dem, der tørster, vil vi blive
vedkvæget ved livets kilde.
(115) »Forlad vore synder, thi også vi forlader, som er skyldige over for os.«
(Luk. 11,4.) Jesus lærer, at kun når vi tilgiver andre, kan vi få tilgivelse hos Gud. Det er
Guds kærlighed, som drager os til ham, og denne kærlighed kan ikke bevæge vore hjerter
uden at skabe kærlighed til vore brødre.
(115) Efter at have afsluttet Herrens bøn tilføjede Jesus: »Thi tilgiver I menneskene deres
overtrædelser, vil jeres himmelske Fader også tilgive jer; men tilgiver I ikke menneskene
deres overtrædelser, vil jeres Fader heller ikke tilgive jeres overtrædelser.« Den, der er
uforsonlig, afskærer netop det middel, gennem hvilket han kan modtage barmhjertighed fra
Gud. Vi må ikke nære den tanke, at medmindre de, der har skadet os, bekender deres fejl, er
vi berettigede til at nægte dem vor tilgivelse. Uden tvivl påhviler det dem at ydmyge deres
62