Med Mesteren Pa Bjerget

Med Mesteren på bjerget
patriarken, og ham var det også, som gav denne sejren og forandrede hans navn fra Jakob til
Israel, idet han sagde: »Du har kæmpet med Gud og mennesker og sejret!« Hvad Jakob
forgæves havde kæmpet for i sin egen styrke, blev vundet ved selvovergivelse og
standhaftig tro. »Og dette er den sejr, som har sejret over verden: vor tro.« (Es. 27,5; 1Mos.
32,26. og 28; 1Joh. 5,4).
(144) »Vogt jer for de falske profeter«
Lærere, som fremholder usandhed, vil opstå for at drage jer bort fra den trange sti og den
snævre port. Vogt jer for dem! Selv om de skjuler sig i fåreklæder, er de indvortes glubende
ulve. Jesus anviser en prøve, ved hvilken falske lærere kan skelnes fra de sande. »Af deres
frugter skal I kende dem,« siger han. »Kan man plukke druer af tjørn eller figner af tidsler?«
(145) Vi opfordres ikke til at prøve dem efter deres skønne taler og høje bekendelser. De
skal dømmes efter Guds ord. »Til loven og til vidnesbyrdet!« Dersom de ikke taler
overensstemmende med det te ord, skyldes det, at de er »uden morgenrøde. »Hør op, min
søn, med at høre på tugt og så fare vild fra kundskabsord.« Hvilket budskab bringer disse
lærere? Leder det dig til at frygte og ære Gud? Leder det dig til at åbenbare din kærlighed til
ham ved at vise lydighed mod hans befalinger? Dersom menneskene ikke indser
morallovens betydning, dersom de ringeagter Guds bud, dersom de bryder en af de mindste
af hans befalinger og lærer menneskene at gøre således, vil de blive agtet for intet i Guds
øjne. Vi kan vide, at deres påstande er grundløse. De udfører netop den gerning, der havde
sin oprindelse hos mørkets fyrste, Guds fjende.
(145) Ikke alle, der bekender Kristi navn og bærer hans kendemærke, hører ham til.
Mange, som har lært i mit navn, sagde Jesus, vil til sidst blive fundet for lette. »Mange skal
sige til mig på hin dag: Herre, Herre! har vi ikke profeteret ved dit navn, og har vi ikke
uddrevet onde ånder ved dit navn, og har vi ikke gjort mange undergerninger ved dit navn?
Og da vil jeg sige dem rent ud: »Jeg har aldrig kendt jer; vig bort fra mig, I, som har øvet
uret!«
(146) Der findes mennesker, som tror, at de har ret, når de er på vildspor. Medens de
hævder, at Kristus er deres Herre, og bekender sig til at gøre store gerninger i hans navn,
øver de uretfærdighed. »Der er løgn i deres mund, og deres hjerte higer efter vinding.« De
synes, at den, der fremholder Guds ord, har »en liflig røst og er dygtig til at spille; de hører
Guds ord, men gør ikke derefter. (Ez. 33,31-32).
(146) En blot og bar bekendelse til discipelforholdet er uden værdi. Den tro på Kristus, der
frelser sjælen, er ikke hvad mange udgiver den for at være. »Tro, tro! siger de, »så behøver
du ikke at holde loven.« Men en trosmening, der ikke leder til lydighed, er formastelse.
Apostelen Johannes skriver: »Den, der siger: »Jeg kender ham,« og ikke holder hans bud,
han er en løgner, og i ham er sandheden ikke.« (1Joh. 2,4). Lad ingen nære den tanke, at
særskilte kraftsytringer eller underværker skal være beviset på ægtheden af deres gerninger
eller af de anskuelser, de forfægter .Hvis nogen taler ringeagtende om Guds ord og vil sætte
79