Med Mesteren Pa Bjerget

Med Mesteren på bjerget
hjertet oplades mere og mere for at tage imod hans egenskaber, at kende hans kærlighed og
kraft, at eje Kristi uransagelige rigdom. at formå i stedse højere grad at »fatte, hvor stor
bredden og længden og højden og dybden er, og at kende Kristi Kærlighed, som overgår al
erkendelse, så I kan fyldes med hele Guds fylde«: »dette er Herrens tjeneres lod, den
retfærd, jeg giver dem, ly der det fra Herren". (Ef. 3,18-19; Es. 54,17).
(41) Det var denne glæde, som fyldte Paulus og Silas hjerter, da de ved midnatstid bad og
sang lovsange til Gud i fangehullet i Filippi. Kristus var hos dem derinde, og lyset af hans
nærværelse gennemstrålede mørket med herligheden fra boligerne hisset. Uden at agte på
sine lænker, når han så, hvorledes evangeliet udbredtes, skrev Paulus fra Rom: »... og det
glæder jeg mig over. Ja, jeg vil blive ved at glæde mig over det.« (Fil. 1,18). Og Kristi egne
ord på bjerget genlyder i Paulus bud skab til menigheden i Filippi midt under forfølgelserne
imod den: »Glæd jer altid i Herren, jeg siger igen: glæd jer!« (Fil. 4,4).
(41) »I er jordens salt«
Saltet tillægges værdi på grund af dets bevarende egenskaber; og når Gud kalder sit folk for
salt, er det for at lære dem, at hans hensigt med at gøre dem til genstand for sin nåde er, at
de skal blive et middel til andres frelse. Guds hensigt med at udvælge sig et folk frem for
hele verden var ikke blot den at kunne antage dem som sønner og døtre, men at verden
gennem dem måtte kunne modtage den nåde, som er åbenbaret til frelse. (Tit. 2,11). Da Gud
udvalgte Abraham, var det ikke udelukkende for, at han kunne være Guds særskilte ven,
men for, at han skulle blive en formidler af de særegne rettigheder, som Herren ønskede at
tilstå folkeslagene. I sin sidste bøn sammen med disciplene før korsfæstelsen sagde Jesus:
»Og jeg helliger mig selv for dem, for at også de må være helligede ved sandheden.« (Joh.
17,19). På lignende måde vil kristne, der er blevet renset ved sandheden, besidde frelsende
egenskaber, som bevarer verden fra fuldstændig moralsk fordærvelse.
(42) Saltet må blandes med det, som det tilsættes; det må gennemtrænge og gennemsyre for
at kunne bevare. Således er det ved personlig berøring og omgang, man påvirker
menneskene med evangeliets frelsende kraft. De frelses ikke i samlet mængde, men
enkeltvis. Personlig indflydelse er en kraft. Vi må komme dem nær, som vi ønsker at gavne.
(42) Saltets smag er en fremstilling af den levende kraft hos en kristen Jesu kærlighed i
hjertet, Kristi retfærdighed, som gennemtrænger livet. Kristi kærlighed er udadvirkende og
fremadtrængende. Hvis den bor i os, vil den strømme ud til andre. Vi vil komme i nær
berøring med dem, indtil deres hjerter opvarmes af vor uegennyttige interesse og kærlighed.
Fra de oprigtigt troende udgår der en levende kraft, som er gennemtrængende og meddeler
ny moralsk styrke til de sjæle, som de virker for. Det er ikke menneskets egen kraft men den
Helligånds, der bevirker forvandlingen.
(42) Jesus tilføjede denne højtidelige advarsel: »Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal
det da saltes med? Så duer det kun til at kastes ud og trædes ned af mennesker.« Medens
folket lyttede til Kristi ord, kunne de se det hvide salt lyse på stierne, hvor man havde kastet
22