Med Mesteren Pa Bjerget

Med Mesteren på bjerget
hvert grønt skud. Naturen smilede under velsignelsen af en ny dag, og fuglenes sang lød
yndigt i træerne. Frelseren betragtede skaren foran sig, vendte sig derpå mod den opgående
sol og sagde til sine disciple: »I er verdens lys.« Ligesom solen begiver sig ud på sin
kærlighedsmission, fordriver nattens mørke og vækker verden til live, således skal Kristi
efterfølgere drage ud på deres mission og udgyde himmelens lys over dem, der befinder sig i
vildfarelsens og syndens mørke.
(45) I morgenstundens strålende lys trådte byerne på de omkringliggende bjerge klart frem
og udgjorde et tiltalende træk i sceneriet. Idet Jesus pegede på disse, sagde han: »En by, der
ligger på et bjerg, kan ikke skjules.« Og han tilføjede: »Man tænder heller ikke et lys og
sætter det under en skæppe, men på en lysestage; så skinner det for alle dem, som er i
huset.« De fleste af dem, der lyttede til Jesu ord, var bønder og fiskere, hvis beskedne
boliger kun bestod af ét rum, hvor det eneste lys stod i lysestagen og skinnede for alle i
huset. Også hvad eder angår, sagde Jesus, »således skal jeres lys skinne for menneskene, for
at de må se jeres gode gerninger og prise jeres Fader, som er i Himlene.
(45) Intet andet lys har nogensinde skinnet eller vil nogensinde skinne på faldne mennesker
end det, der udgår fra Kristus. Jesus, Frelseren, er det eneste lys, der oplyser en verden, som
ligger i synd. Om Kristus er der skrevet: »I det var liv, og livet var menneskenes lys. (Joh.
1,4). Det var ved at modtage hans liv, at disciplene kunne blive lysbærere. Kristi liv i sjælen,
hans kærlighed åbenbaret i karakteren, ville gøre dem til verdens lys.
(45) Menneskene har intet lys i sig selv. Uden Kristus er vi som en kærte, der ikke er
tændt, som Månen, når den vender sit ansigt bort fra solen; vi har ikke en eneste lysstråle at
sende ud i verdens mørke. Men når vi vender os mod retfærdighedens sol, og når vi kommer
i berøring med Kristus, stråler hele sjælen af glansen fra hans guddommelige åsyn.
(46) Kristi efterfølgere skal være mere end blot et lys midt iblandt menneskene. De er
verdens eneste lys. Jesus siger til alle, som nævner hans navn: I har overgivet jer til mig, og
jeg har givet jer til verden som mine udsendinge. Ligesom Faderen havde sendt ham til
verden, siger han, »således har jeg også sendt dem til verden. (Joh. 17, 18). Ligesom Kristus
er den, gennem hvem Faderen åbenbares, således skal vi være det middel, gennem hvilket
Kristus bliver åbenbaret. Skønt Kristus er den store lyskilde, så glem ikke, du kristen sjæl, at
han åbenbares gennem det menneskelige redskab! Kristus selv kom til verden som
menneskenes søn. Menneskelighed forenet med guddommelig natur må berøre
menneskeligheden. Kristi menighed, hver enkelt Mesterens discipel er himmelens
beskikkede redskab til at åbenbare Gud for menneskene. Engle fra herlighedens rige venter
på gennem dig at kunne meddele himmelens lys og kraft til sjæle, der er ved at fortabes.
Skal det menneskelige redskab svigte i udførelsen af sin beskikkede gerning? Betænk, at i
den udstrækning dette sker, vil verden i så fald blive berøvet Helligåndens forjættede
indflydelse.
24