Med Mesteren Pa Bjerget

Med Mesteren på bjerget
(110) »Komme dit rige«
Gud er vor Fader, som elsker os og sørger for os som sine børn. Han er tillige verdensaltets
store konge. Hans riges interesser er vore interesser, og vi skal arbejde for dets opbyggelse.
(110) Kristi disciple forventede, at oprettelsen af hans rige var umiddelbart forestående;
men ved denne bøn lærte Jesus dem, at riget ikke skulle komme på den tid De skulle bede
om dets komme som en begivenhed, der endnu hørte fremtiden til. Men denne bøn indeholdt
også en forsikring til dem. Den omstændighed, at Jesus opfordrede dem til at bede om rigets
komme, er bevis på, at Gud i sin tid visselig vil lade det ske, selv om de ikke ville få det at
se i deres dage.
(110) Oprettelsen af Guds rige foregår nu, idet hjerter, som har været fulde af synd og
oprørskhed, dag efter dag giver efter for hans kærligheds magt; men den fulde oprettelse af
hans herlighedsrige vil ikke finde sted for ved Kristi andet komme til verden. »Riget og
herredømmet og storheden, som tilhørte alle rigerne under himmelen,« skal »gives til den
Højestes helliges folk. De skal arve det rige, som har været beredt for dem »fra verdens
grundvold blev lagt.« (Dan. 7,27; Matt. 25,34). Da vil Kristus overtage sin store magt og
herske som konge.
(111) De himmelske porte vil endnu en gang løfte sig, og med ti tusind gange ti tusind og
tusind gange tusind hellige vil vor Frelser træde frem som kongers konge og herrers herre.
Jehova Immanuel »skal være konge over hele jorden. På hin dag skal Herren være én og
hans navn ét« »Guds bolig skal være hos menneskene, »og han skal bo hos dem, og de skal
være hans folk, og Gud selv skal være hos dem.« (Zak. 14,9; Åb. 21,3).
(111) Men inden denne tilkommelse finder sted, sagde Jesus, skal evangeliet om dette rige
»prædikes over hele jorden til et vidnesbyrd for alle folkeslagene. Hans rige vil ikke
komme, førend glædesbudskabet om hans nåde er blevet forkyndt over hele jorden. Når vi
derfor overgiver os til Gud, og vi vinder andre sjæle for ham, fremskynder vi hans riges
komme. Kun de, der helliger sig til hans tjeneste og siger: »Her er jeg, send mig« til at
oplade blindes øjne og vende menneskene »fra mørket til lys og fra Satans magt til Gud, for
at de kan få syndernes forladelse og arvelod sammen med dem, som er helligede« kun disse
beder i oprigtighed: »Komme dit rige.« (Matt. 24,14; Es. 6,8; Apg.26,18.)
(112) »Ske din vilje på jorden, som den sker i himmelen«
Guds vilje findes udtrykt i de bud, hans hellige lov indeholder, og principperne i denne lov
er himmelens principper. Himmelens engle opnår ingen højere kundskab end erkendelsen af
Guds vilje, og at gøre hans vilje er den højeste tjeneste, der kan lægge beslag på deres
kræfter.
(112) Men i himmelen udføres ingen tjeneste ud fra en følelse af lovtvang. Da Satan gjorde
oprør imod Jehovas lov, kom den tanke, at der var en lov, næsten som en opvækkelse for
englene, en opvågnen til noget, de ikke havde tænkt på. Englene udfører ikke deres gerning
60