Med Mesteren Pa Bjerget

Med Mesteren på bjerget
sønderknuste hjerter. Men Jesus er der, og der bor freden. »De hungrer og tørster ikke, dem
stikker ej hede og sol. Thi deres forbarmer fører dem, leder dem til kildevæld.« (Es. 49,10).
(25) »Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, thi de skal mættes.«
Retfærdighed er hellighed, det er at være Gud lig; og »Gud er kærlighed". (1Joh. 4,16).
Retfærdighed er overensstemmelse med Guds lov, for »alle dine bud er retfærd,« og
kærligheden er »løvens opfyldelse". (Sl. 119,172; Rom. 13,10). Retfærd er kærlighed og
kærligheden er Guds lys og liv. Guds retfærdighed er personliggjort i Kristus. Vi modtager
retfærdighed ved at modtage ham.
(26) Det er ikke ved smertelig kamp eller trættende arbejde, ikke ved gaver og ofre, at
retfærdighed opnås; den gives uforskyldt til hver sjæl, som hungrer og tørster efter den.
»Hid, alle, som tørster, her er vand, kom, I, som ikke har penge! Køb ... og spis, uden Penge,
uden vederlag!« »Dette er ..... den retfærd, jeg giver dem, lyder det fra Herren,« og: »Det
navn, man skal give ham, er: Herren vor retfærdighed.« (Es. 55,1; 54,17; Jer. 23,6).
(26) Intet menneskeligt redskab kan skaffe det til veje, som vil stille sjælens hunger og
tørst. Men Jesus siger: »Se, jeg står for døren og banker, om nogen hører min røst og åbner
døren, da vil jeg gå ind til ham og holde nadver med han, og han med mig.« »Jeg er livets
brød. Den, som kommer til mig, skal aldrig tørste.« (Åb. 3,20; Joh. 6,35).
(26) Ligesom vi behøver føde for at kunne holde vore legemlige kræfter ved lige, således
behøver vi Kristus, brødet fra himmelen, for at kunne vedligeholde åndeligt liv og erholde
kraft til at gøre Guds gerninger. Ligesom legemet stadig modtager den næring, der
opretholder liv og styrke, således må sjælen stadig have samfund med Kristus, føje sig under
ham og forlade sig helt på ham. Lige som den trætte vandringsmand søger efter vandkilden i
ørkenen og slukker sin tørst, når han finder den, således vil en kristen tørste efter at erholde
livets rene vand, hvis kilde Kristus er.
(26) Efterhånden som vi indser fuldkommenheden i Frelserens karakter, vil vi ønske at
blive fuldstændig forvandlede, fornyet efter hans renheds billede. Jo større kendskab vi har
til Gud, desto højere krav stiller vi til karakteren, og desto alvorligere bliver vor længsel
efter at genstråle hans lignelse. Et guddommeligt element forener sig med det menneskelige,
når sjælen søger hen til Gud, og det længselsfulde hjerte kan sige: »Vær stille hos Gud
alene, min sjæl, thi fra ham kommer mit håb.« (Sl. 62,6).
(27) Dersom du føler trang i din sjæl, dersom du hungrer og tørster efter retfærdighed, er
dette et vidnesbyrd om, at Kristus har virket på dit hjerte, for at du må søge ham om ved
Helligåndens hjælp at udrette det for dig, som du selv umuligt kan gøre. Vi behøver ikke at
søge at slukke vor tørst ved sparsomme strømme; den store kilde er lige oven over øs, og af
dens overflod kan vi drikke vand uforskyldt, dersom vi vil stige lidt højere op ad troens vej.
(27) De ord, Gud har givet, er livets kildevæld. Når du søger hen til disse levende væld, vil
du ved Helligåndens bistand blive ført ind i samfundet med Kristus. Kendte sandheder vil
14