Med Mesteren Pa Bjerget

Med Mesteren på bjerget
der ikke vil blive sørget for jeres behov her i det nærværende liv. Dersom I ofrer jer for
Guds tjeneste, vil han, som har al magt i himmelen og på jorden, skaffe jer, hvad I behøver.
(101) Jesus fritager os ikke for nødvendigheden af anstrengelse, men har lærer os, at vi
skal gøre ham til den første og den sidste og den bedste i ethvert anliggende. Vi må ikke
give os af med noget foretagende, befatte os med nogen beskæftigelse eller søge nogen
adspredelse, der ville kunne hindre virkeliggørelsen af hans retfærdighed i vor karakter og
vort liv. Hvad vi end gør, må vi gøre det af hjertet som for Herren.
(102) Medens Jesus var på jorden, hædrede han livet i alle dets enkeltheder ved at holde
Guds herlighed for øje og ved at lade alle ting være Faderens vilje underordnet. Han
forsikrer os, at dersom vi følger hans eksempel, skal alt, hvad der er nødvendigt her i livet,
gives os »i tilgift. Om der er fattigdom eller rigdom, sundhed eller sygdom, enfoldighed
eller visdom alt er der sørget for i hans nådes løfte.
(102) Guds evige arm omslutter den sjæl, der søger hjælp hos ham, uanset hvor svag
vedkommende sjæl måtte være. Bjergenes kostbarheder skal for gå, men den sjæl, der lever
for Gud, skal blive hos ham. »Og verden forgår og dens lyst; men den, der gør Guds vilje,
bliver til evig tid.« (1Joh. 2,17). Guds stad vil oplade sine gyldne porte for at tage imod den,
som her på jorden lærte at stole på. at Gud giver vejledning og visdom, trøst og håb i
modgang og trængsel. Der vil englenes sange byde ham velkommen, og for ham vil livets
træ bære sin frugt. »Om også bjergene viger, om også højene rokkes, min kærlighed viger ej
fra dig, min fredspagt rokkes ikke, så siger Herren, din forbarmer.« (Es. 54,10).
(102) »Derfor må I ikke være bekymrede for dagen i morgen. Hver dag har nok i sin
plage«
Har du overgivet dig til Gud for at gøre hans gerning, behøver du ikke at bekymre dig for
morgen dagen. Han, hvis tjener du er, kender enden fra begyndelsen. Morgendagens
hændelser, som er skjult for dit syn, ligger åbne for ham, som er almægtig.
(103) Når vi tager ledelsen af de ting, vi har med at gøre, i vor hånd og stoler på, at vor
egen visdom skal skaffe os fremgang, påtager vi os en byrde, som Gud ikke har lagt på os,
og søger at bære den uden hans hjælp. Vi påtager os det ansvar, som tilhører Gud, og stiller
os i virkeligheden i hans sted; vi har god grund til at nære bekymring og til at forvente fare
og modgang, for den vil visselig ramme øs. Men når vi virkelig tror, at Gud elsker os og vil
gøre os godt, vil vor bekymring for fremtiden ophøre. Vi vil stole på Gud, ligesom et barn
stoler på en kærlig far eller mor. Da vil vore besværligheder og plager forsvinde, fordi vor
vilje opsluges af Guds vilje.
(103) Kristus har ikke givet os løfte om hjælp til at bære morgendagens byrder i dag. Han
har sagt: »Min nåde er dig nok« (2Kor. 12,9); men hans nåde meddeles daglig, ligesom
ørkenens manna, til dagens behov. Som Israels hærskarer på deres pilgrimsfærd kan også vi
den ene morgen efter den anden finde himmelens brød til forsyning for dagen.
55